Gulerodsboller kan bruges til morgenboller eller til frokostboller. De er dejlig nemme at lave og smager virkelig godt
Gulerodsboller (Glutenfri)
10 stk.
1 time og 10 minutter samt 1 time hævetid
Ingredienser
- 100 g fuldkornsrismel
- 100 g havremel
- 2 spsk fiber husk
- 1 tsk tørgær
- 1 tsk havsalt
- 150 g revet gulerod
- 1 spsk kokosolie
- 1,5 spsk. sirup, kokossirup / Yaconsirup
- 3 dl varmt vand
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 g alm. ovn.
- Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt gulerod.
- Bland herefter de våde ingredienser i og bland det hele sammen.
- Lad dejen hæve i 30 minutter.
- Form 10 boller med en våd ske og våde fingre, så dejen ikke klistrer fast.
- Lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Bag bollerne ved 200 g alm. ovn i 45-60 minutter – indtil de er gyldenbrune.