En lækker cremet gryderet med hvide bønner og stegt peberfrugt med tre typer af bønner, tomater og en god mængde af kokos yoghurt, for at give retten en skøn cremet konsistens
Gryderet med hvide bønner, Kokos og ristede peberfrugter (Vegan & Glutenfri)
4 personer
1 time
Ingredienser
- 2 røde peberfrugter, i tern
- 2 håndfuld cherrytomater
- 3 spsk olivenolie
- Kokosolie til stegning
- 2 løg hakket fint
- 4 fed hvidløg skåret i skiver
- 5 store tomater eller 20 cherrytomater, halveret
- 1 kop vand
- 240 g (drænet vægt) hvide kidneybønner ( cannellonibønner)∗, drænet eller kog dem selv
- 240 g (drænet vægt) Limabønner (butter beans)∗, drænet eller kog dem selv
- 240 g (drænet vægt) hvidebønner∗, drænet eller kog dem selv
- 1 tsk himalayan salt
- Sort peber
- Saft 1/4 citron
- Frisk timian
- 1-2 spsk kokos yoghurt eller kokosmælk
- Chili flager, efter smag
Fremgangsmåde
- Læg de røde peberfrugter og cherrytomater på en stor bageplade og drys dem med 1 spsk olivenolie. Bages på medium varme i 30 minutter eller indtil møre og brune.
- Kom kokosolie i en stor gryde og tilsæt løget, steg på lav til medium varme indtil møre og let brunet – ca. 10 minutter.
- Tilsæt hvidløg og steg i yderligere et par minutter.
- Dernæst tilsæt de friske tomater, rør, nedsæt varmen til lav, og læg låg på og kog i ca. 5 minutter.
- Tilsæt de stegte peberfrugter, vand, bønner og lidt frisk timian. Dæk og lad retten simre i 20 minutter.
- Endelig krydr med salt, peber, mere frisk timian.
- Rør kokos yoghurt/kokosmælk i og drys med chili flager.
- Top med stegte tomater.
∗Cannellinibønner:
Store hvide nyreformede bønner. Er populære i Italien, især i Toscana, hvor man bl.a. bruger dem i minestronesuppe. Cannellini er i familie med de lektinholdige kidneybønner og skal derfor udblødes natten over og koges omhyggeligt. Har en mild nøddesmag og en cremet konsistens.
∗Limabønner:
Store, flade, lyse bønner med en cremet konsistens. Limabønner bliver også kaldt for Butter beans. Bønnerne har en mild, rund og sødlig smag. Sæt bønnerne i blød i minimum 10-12 timer. Herefter skal du koge dem i nyt, frisk vand i cirka 45-60 minutter.
∗Hvidebønner:
Hvide bønner er en havebønne, der udblødes natten over inden en halv times kogning.