Ghee

Ghee (også kaldet klaret smør) er ren smørolie – dvs. alle fyldstoffer er fjernet, også dem, der for visse blodtyper gør smør til et betænkeligt valg. Ghee er som minimum neutral for alle blodtyper.

Kvaliteten af ghee afhænger selvfølgelig af smørrets kvalitet, så brug det bedste, der kan fås. Man kan få økologisk, usaltet smør.

Ghee har meget lang holdbarhed og kan holde sig mindst 3 måneder i stuetemperatur, 6 måneder i køleskab og op til 1 år i frossen tilstand. Smørolie bliver ikke harsk.

Brug en skål, krukke, eller glas med bred åbning for oven (så ghee’en ikke er for svær at komme til). Af hygiejniske grunde bør der også være låg til.

1 spsk. indeholder:
0,04 g protein
13 g fedt
0 g kulhydrat
0,5 g flerumættede fedtsyrer
4 g enkeltumættede fedtsyrer
8 g mættede fedtsyrer

Ghee

  450 g.

  20 minutter

Ingredienser

  • 500 gr. usaltet smør

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret ved moderat varme (4 på et alm. elkomfur). Skru ned på 1 lige før alt smørret er smeltet.
  2. Lad det boble og skumme de næste 45 minutter, mens vandindholdet i smørret fordamper. I den tid vil smørrets faste bestanddele udskille sig og falde til bunds og smørolien vil samle sig mellem skummet og dette grums. OBS! Det er meget vigtigt at holde blusset så lavt, at smørolien ikke brankes, men de udskilte mælkebestanddele skal på den anden side også være begyndt at brune – det giver den bedste smag og hæver ghee’ens rygepunkt til 190 grader C. Et højt rygepunkt gør produktet velegnet til stegning og sautering. Du kan godt skumme skummet af – det kan give dig et bedre overblik over, hvor langt udskillelsesprocessen er.
  3. Når de 45 minutter er gået, sies grydens indhold gennem et klæde ned i den beholder, du vil bruge til din ghee og afkøles.