Det bedste ved gåture er, at de er nemme fordi de ikke kræver planlægning eller udstyr og så viser det sig, at en gåtur på 30 minutter om dagen giver et bedre humør og en masse fordele for krop og sjæl.

En gåtur på en halv times tid viser sig at være utrolig sund for både psyken og fysikken skriver poltikken. Og så er der desuden forskel på fordelene i de forskellige tempoer vi kan gå i, rask gang kan forøge middellevetiden og modvirke forfald, hvorimod normal gang styrker sanser, sener, led og muskler.

‘Rask gang kan forøge vores middellevetid og modvirke naturligt forfald. Gang styrker muskulatur, led, sener og sansemotorik og har selv i moderat form effekt som kredsløbstræning,’ forklarer lektor Jens Troelsen, som er forskningsleder for programmet ’Active Living’ ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

En gåturs gang gør altså forskel alt efter tempoet, turens længde og om det er på flad jord eller mere udfordrende terræn som en skovbund. Det er før set, at gang har givet store helbredelige mirakler til mennesker, som ikke kunne meget andet end at gå. Det gælder nemlig om at røre kroppen igen, efter at man har været sengeliggende.

‘Man taber lynhurtigt styrke og kondition og får et dårligere stofskifte, når man ligger i sengen, så også her gælder det om at bruge kroppen mest muligt,’ siger Bente Klarlund Pedersen, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

Bente Klarlund Pedersen er nemlig førende i projektet ‘Walk-up’, som er et projekt der er blevet skabt for at hjælpe mennesker der har problemer eller er svag i kroppen. På hjemmesiden walk-up.dk, kan man blandt andet finde information, viden og inspiration til gåture.

En gåtur medfører sunde ændringer i kroppen

Der blev lavet en undersøgelse, hvor unge mænd der normalt gik 10.000 skridt hver dag kun skulle gå 1.500 skridt hver dag i 14 dage. Undersøgelsen viste at en meget rolig livsstil hurtigt ændrer på fysikken. Det viste sig at de unge mænd endte med at skabe mere fedt omkring de indre organer, at deres kondition blev sat ned med 7 procent, at de fik et svind i deres muskelmasse på 1,2 kg og at de kunne øge risikoen for at få type2-diabetes.

Der blev derudover lavet undersøgelser med intervalgang hvor forsøgspersonerne skiftesvis gik stærkt og langsomt, hvilket var yderst effektivt for kroppen. Denne form for gang hjælper især på at forbedre konditionen, sænke blodtrykket, få et bedre stofskifte, forbrænde fedt omkring organerne og behandle type 2-diabetes.

Man kan med den gratis app InterWalk få en guide hvor man ved hvornår man skal skifte tempo, når man er ude og gå i en intervalgang.

En hygge-gåtur med småsnak hjælper også

Det er ikke nødvendigt at trave rask derudaf hver gang man er ude at gå tur, for at kroppen har godt at turen – man kan sagtens gå og hyggesnakke imens.

‘Gangen skal bare være så rask, at man øger sin åndedrætsfrekvens, før det har effekt,’ forklarer Jens Troelsen, cand.scient og henviser til Motions- og Ernæringsrådets anbefaling af 30 minutters motion om dagen.

‘Går man mindre end det, kan man ikke regne med, at det har sundhedsmæssig effekt, men lidt er som bekendt altid bedre end ingenting, og gåturene har betydning på flere planer,’ forklarer han.

Det viser sig, at der er dokumentation for at gåture også hjælper på folks opmærksomhed, hukommelse, koncentration og mindsker stress og depression. Det sker ved de biokemiske reaktioner der sker i hjernen, og det betyder altså at man bliver i bedre humør af at gå ture. Især gamle menneskers hukommelser har gavn af at gå nogle gode ture en gang imellem.

‘Et studie viser, at specielt ældre mennesker får en bedre korttidshukommelse, hvis de går en tur hver dag, end hvis de ikke gør det,’ siger Bente Klarlund Pedersen.

Kilde:

http://politiken.dk/motion/ECE2420229/saa-gode-er-gaature-for-baade-helbred-og-humoer/