Der er flere ting der har effekt på de truede dyrearter i dag. Jagt, høst og overbefolkning truer nogle af Jordens arter som kan risikere at forsvinde. Interessen for at forhindre dette er for sløj mener forskere.

Vi er i en tid, hvor mange arter forsvinder for jordens overflade, vi lever nemlig i den sjette udryddelsesperiode. Selvom der ikke er et præcist antal af hvor mange arter der er udryddet, mener forskere at der er mindst 900 fugle, leddyr, planter og dyr som allerede er forsvundet i denne periode, skriver Videnskab.dk. Der er flere årsager til den enorme masseudrydelse, den værste er menneskets påvirkning på naturen og miljøet.

Forskere er ikke tilfredse med de langsommelige tiltag der bliver taget i brug for at redde og beskytte dyr og landområder.

‘Vi må finde muligheder, hvor arterne kan leve i områder sammen med mennesker’, skriver Philip Seddon, der er professor på Institut for Zoologi ved University of Otago, New Zealand og en af forfatterne bag kronikken, i en mail til forskning.no.

Behov for nye metoder

Den almindelige fremgangsmåde for at bevare en truet art, er at passe på det område hvor arten lever og forbyde høst og jagt i området. Philip Seddon mener ikke at denne løsning er god nok for at sikre at arterne vil overleve. 

‘Afhængigheden af fredede områder har haft en begrænset succes, fordi trusler som tab af habitat, for meget jagt og høst, andre arter, forurening og klimaforandringer bare bliver større i takt med, at verdenens befolkning bliver større’, skriver han.

Philip Seddon foreslår derimod, at i stedet for at sætte dyrerne tilbage til deres oprindelige opholdssted, at man finder et nyt leveområde uden de farer som truer dyrerne. Han mener, at det ville være en god idé at en art flyttes til et område hvor en anden art allerede er uddødet. På den måde kan man holde gang i det eksisterende økosystem.

‘Det handler om at forstå, hvilke risici og trusler der er for så derefter at komme op med nogle passende løsninger. Og disse løsninger indebærer højest sandsynlig en hel række af forskellige handlinger, fra at uddanne befolkningen til at værne om naturområder til nye metoder,’ understreger han.

Flere regler

I Norge er der 2398 truede arter hvoraf 872 af dem er stærkt truede, men det er ikke så lige til at bruge Phillip Seddons teori mener den norske lektor Kristina Bjureke.

‘I Norge har vi et uformelt regelsæt, der siger, at man ikke må sætte en planteart ind, som man ikke kan bevise har været her før. Man må gennemtænke nøje, hvordan man reintroducerer arter. Det er vigtigt at sætte kræfter ind for at forstærke populationer, før de forsvinder. Men man bør ikke sprede genetikken for meget. Så mister vi overblikket over artshistorien. Men det kan være en god fremgangsmåde, at genopbygge økosystemet ved at erstatte en art med en anden’, fortæller Kristina Bjureke.

Arterne kræver et ordentligt miljø

Petter Bøckman, zoolog ved Naturhistorisk museum mener, at Philip Seddons forslag om at flytte arter til andre og mere sikre områder, kunne være en god løsning.

‘Sådanne metoder har fået større gehør i nyere tid. Arter har ikke lige let ved at flytte sig til andre områder, da vi mennesker står i vejen for dem. Man kan jo ikke sætte dyr ud i omgivelser, hvor de ikke burde være. Hvis man skal flytte grupper til andre områder, skal man også vide sig sikker på, at de har en mulighed for at overleve.’, siger han til forskning.no.

Petter Bøckman fortæller, at det muligvis ikke er så let at finde nye områder til arterne. Det er nemlig ikke ligemeget hvilket slags miljø arten havner i, det skal være et ordentligt miljø som gør processen langt mere kompliceret.

Hvis man ikke finder et ordenligt miljø for arten, er det ikke sikkert at arten vil overleve.

Kilde:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskere-vi-gor-ikke-nok-redde-de-truede-dyr