Undersøgelser offentliggjort i British Medical Journal i denne uge afslører betydelige skader på mennesker, der er forårsaget af populære fødevarer
Det virker logisk, at ekstremt forarbejdet mad er mindre næringsrige end mindre forarbejdede mad, men nu er der nogle solide videnskabelige beviser, der bakker op om teorien.. To europæiske undersøgelser, der begge er offentliggjort i British Medical Journal i denne uge, viser hvordan kostvaner hvor ultraforarbejdede fødevarer indgår, sætter folk i højere risiko for sygdom og tidlig død.
Hvad er ultraforarbejdet fødevarer?
Ultraforarbejdet mad er en fællesbetegnelse for stærkt forarbejdede fødevarer, som typisk indeholder stoffer, vi kun meget sjældent finder i køkkenet.
Hvad er maltodextrin, modificeret stivelse og hydrolyseret protein egentlig?
Fødevarerne er industriproducerede og ofte sammensat af næringsstoffer, som er taget ud af de oprindelige madvarer.
Ultraforarbejdet mad bliver også gerne tilsat en masse stoffer, som giver smag, konsistens og udseende: Farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og konserveringsmidler.
Sat på spidsen nedbrydes de oprindelige råvarer, og bliver derefter rekonstrueret til madvarer.
Typisk indeholder de store mængder fedtsyrer af lav kvalitet, tilsat salt og sukker, lavt indhold af vitaminer og fibre og har tendens til at være “meget velsmagende og praktisk”. Disse ville være produkter som kartoffelchips, pizza, kager, chokolade og slik, is, frosne tilberedte måltider, mayonnaise, delikatesser og mange flere.
Den første (og måske mest alarmerende) undersøgelse fandt sted i Spanien med 20.000 deltagere mellem 20 og 91 år, hvis kostvaner blev fulgt fra 1999 til 2014. Hvert andet år gennemførte deltagerne lange spørgeskemaer, der afslørede hvordan de spiste.
Et højere forbrug af stærkt forarbejdede fødevarer – mere end fire portioner hver dag – var forbundet med en 62 procent øget risiko for tidlig død, i forhold til dem der spiste disse fødevarer sjældnere. Og for hver yderligere portion af ultraforarbejdet mad der indtages, øges den relative risiko med 18 procent, indikere den nye undersøgelse.
Den anden undersøgelse blev gennemført i Frankrig og involverede mere end 105.000 deltagere. Deres kostvaner blev fulgt i fem år med to gange årlige opdateringer. Forskerne fandt, at de der spiste ultraforarbejdede fødevarer, havde dårligere hjertesundhed.
Statikken over hjerte-kar-sygdomme var 277 pr. 100.000 mennesker om året blandt dem, der spiste mest ultraforarbejdede mad, sammenlignet med 242 pr. 100.000 blandt dem, der spiste mindst.”
“Forskellen er ikke stor, men det er nok til at “retfærdiggøre at afholde sig fra ultraforarbejdede fødevarer”, udtaler forfatteren bag undersøgelsen, Mathilde Touvier.
Selv om ingen af beviserne er af afgørende betydning, er det bekymrende når ultraforarbejdede fødevarer sættes i forbindelse med kræft. Tendenser til fedme og potentielt forstyrrer tarmmikroflora er også overvældende.
Konklusion:
Træthed kan komme af mange ting, men mange forskere mener, at dårlig ernæring er en vigtig årsag. Ligesom en sund og velafbalanceret kost modsat kan give din energi et effektfuldt skud.
Husk også vandet! To tredjedele af den menneskelige krop består af vand. Uden vand, kan vi kun leve få dage. Væsken hjælper med at kontrollere kroppens temperatur via sved, det flytter mad igennem tarmene og det giver væde til leddene. Det er også en vigtig del af produktionen af energi-molekyler.
Læs også: Undgå nitrit i fødevarer
Kilde: British Medical Journal
Forfatter: Redaktionen på ecolove