Dagligdags fødevarer er pakket ind i emballager som er fyldt med giftige stoffer som gør folket syge. Johan Jeziorski Jensen, som studerer kemi på DTU, undersøgte forskellige fødevareremballager, og blev meget chokeret da han fandt giftige stoffer i 11 af 27 prøver.
Johan Jeziorski Jensen, som studerer kemi på DTU, havde ikke regnet med at finde så mange skadelige stoffer i Danmarks fødevareremballager, da han besluttede sig for at undersøge emballager fra velkendte supermarkeder. Johan Jeziorski Jensen undersøgte 27 forskellige fødevareremballager, og blev noget overrasket da han fandt giftige stoffer i 11 af prøverne. Fødevarerne var købt i almindelige velkendte kæder, hvor størstedelen af befolkningen køber deres varer.
‘Jeg har blandt andet fundet det i poserne til økologiske mikrobølgeovnspopcorn, i mellemlægspapiret mellem lagkagebunde og i pomfritpose-papir’, fortæller Johan Jeziorski Jensen til forbrugermagasinet Kontant.
De giftige stoffer
De giftige stoffer hedder flourerede stoffer. De er skabt af mennesker og har den fordel at de afviser smuds, fedt og vand. Når disse giftstoffer bliver brugt i emballager, smitter de af på maden og kan skade folks sundhed over nogle år. De giftige stoffer er meget svære at slå ihjel, derfor ophober de sig i vores kroppe og i miljøet generelt.
På grund af stoffernes effekt mod fedt, vand og smuds, bliver de ofte brugt i mange produkter. Det kan for eksempel være imprægneringsmidler til sko og tøj. Men ikke nok med det, stofferne bliver også brugt i den emballage som vi har rundt om vores mad. De bliver brugt i stor stil sammen med fedtet mad, fordi de har evnen til at afvise fedt.
‘Stofferne bliver typisk brugt til emballage med fedtet mad i. For eksempel sådan noget som popcorn, fastfood og kager’, siger Johan Jeziorski Jensen.
I Sverige har forskere fundet ud af, at størstedelen af dette giftige stof vi har i kroppen, er kommet ind med de fødevarer vi spiser.
Det er farligt for os, fortæller Xenia Trier, som er kemiker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet.
‘De her fluorstoffer er et af de værste kemikalier, vi har med at gøre, fordi de er så unedbrydelige, og fordi de ophobes i kroppen’, siger hun til Kontant.
De giftige stoffer gør os syge
Nogle af de giftige stoffer kan øge kolesterol og fremprovokere kræft. Derudover har en dansk professor, som er en førende forsker inden for miljømedicin, fundet ud af, at giftstofferne skader og nedbryder børns immunforsvar.
‘Det vi så var, at børnenes produktion af antistoffer, altså dem, der skal beskytte dem mod at få sygdomme senere hen, den blev mindsket’, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på SDU til Kontant.
Det er også disse giftstoffer, som kan gøre det svært for folk at få børn, fordi stofferne er yderst hormonforstyrrende. De hormonforstyrende stoffer, skaber også det problem, at et spædbarn kan blive syg af giftstofferne som det får igennem modermælken.
Europæiske grænseværdi
De 11 giftstoffer som Johan Jeziorski Jensen har fundet i fødevareemballagerne overskrider ikke den europæiske grænseværdi, der bestemmer hvor mange flourstoffer menneskekroppen kan tåle at få ind i sig.
Men denne grænseværdi, som bestemmer hvor meget menneskekroppen kan tåle før den bliver alvorlig syg, er alt for høj mener Philippe Grandjean. Især fordi giftstofferne er så umulige at nedbryde.
‘Ud fra de undersøgelser, vi har lavet, der skal grænseværdien sænkes mindst 100 gange, måske så meget som 1000 gange. Man skal sørge for, at de her stoffer ikke bliver brugt til mademballage. Det vil være den konsekvente og rimelige løsning på det her problem’, siger Philippe Grandjean
Hvem har ansvaret?
Loven siger, at det er virksomhedernes ansvar, at emballagen om vores mad ikke gør os syge. Det skal virksomhederne kunne bevise, hvis fødevaremyndighederne en dag dukker op på uventet besøg. – Men det er bare ikke altid, at virksomhederne har tiltaget sig det ansvar som hører med til deres produktion.
‘Den dokumentation vi har set på virksomhederne, er ikke i alle tilfælde tilstrækkelig’, har Fødevarestyrelsen udtalt i 2012.
Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/09/17/131639.htm
