En FN-rapport bekræfter, at det står skidt til med dyrelivet på Jorden. Rapporten blev fremlagt i dag ved åbningen af konventionen om biologisk mangfoldighed CDB COP12 i Sydkorea.

Mange dyr er truede og forsvundet fra jordens overflade, det bekræfter en ny FN- rapport som i dag blev fremlagt i Sydkorea. Rapporten Global Biodiversity Outlook viser, at mennesker og ikke mindst verdens regeringer må handle hurtigt for at bremse den store masseudrydelse af dyr, som der findes på Jorden i dag. Rapporten viser at der er alt for stort pres på dyrs levesteder, for eksempel at fisk bliver fanget hurtigere end de kan nå at formere sig, og at vi bliver nødt til at lette presset disse steder for at dyrerne kan få optimale forhold.

52% vilde dyr siden 1970

I sidste uge fremlagde WWF Verdensnaturfonden en rapport Living Planet Repport 2014, som viser, at siden 1970 er antallet af vilde dyr faldet med 52 procent. Den store forskel på mindre end to generationer bekymrer WWF, som mener at verdens regeringer må handle hurtigt.

‘På mindre end to generationer har vi altså halveret bestandene af vilde dyr. Nu bekræfter dagens FN-rapport den dramatiske udvikling. Der hviler derfor nu et stort ansvar på verdens regeringer. De må sætte alt ind på at nå de 2020-mål for biologisk mangfoldighed, som blev vedtaget tilbage i 2010,’ siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

Målet er uopnåeligt

FN’s biodiversitetskonvention, som består af 193 lande og EU, vedtog i 2010 en global strategi for at passe på klodens dyr. Strategien består af en plan der har til formål at bevare og udnytte biodiversiteten på en bæredygtig måde. Planen består af 20 delmål, og har til formål at standse overforbruget af biodiversitet og genoprette økosystemer inden 2020. Men selvom denne plan er udarbejdet, så ser det ud til at der skal skrues højt op for tempoet hvis disse mål skal opfyldes. Det står faktisk så slemt til, at FN opfordrer verdens ledere til at udvide fredede natur- og havområder.

‘Under den nuværende runde FN-møder i Sydkorea opfordrer vi verdens ledere til at udvide antallet af beskyttede natur- og havområder. Regeringerne bør også fokusere på at standse skovrydning og andre tab af levesteder for dyr og planter,’ understreger Gitte Seeberg fra WWF Verdensnaturfonden.

Kilde:

http://www.wwf.dk/nyheder_og_publikationer/?10300/FN-rapport-bekrfter-Det-str-skidt-til-med-klodens-dyreliv