Fiskefrikadeller

Hvis du vil undgå for mange pesticider samt antibiotika og mindske miljøbelastningen, bør du gå efter disse mærkningsordninger. De er ikke fejlfri men det bedste valg for dig og miljøet når du vil købe fisk.

Fiskefrikadeller

  4 personer

  45 minutter

Ingredienser

  • 600 g torskefilet eller filet af anden torskefisk
  • 1 tsk. havsalt
  • 2 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • 1½ dl piskefløde
  • 1 gulerod
  • ½ bundt dild
  • Friskkværnet hvid peber
  • 1-2 spsk neutral kokosolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Kom fileterne i en foodprocessor, og hak dem groft, og kom det hakkede fiskekød i en skål, og rør det sejt med salt. Når farsen røres sej med salt, binder den bedre væsken og har sværere ved at skille.
  2. Tilsæt æg, mel og fløde lidt ad gangen, og rør godt rundt, til farsen har en passende konsistens.
  3. Skræl gulerod og riv den fint på et rivejern. Pres væden ud af råkosten med hænderne, og rør det i farsen.
  4. Tilsæt til sidst hakket dild og peber, og lad så farsen hvile i ca. 30 minutter i køleskabet, inden du steger dellerne ved mellem varme i kokosolie. Det er vigtigt at have tålmodighed ved stegning af dellerne, så de får en flot stegeskorpe, inden du vender dem. På den måde holder dellerne også bedre deres struktur og fasthed, og derved fås et flottere slutresultat.
  5. Server de gyldne fiskefrikadeller med en skålfuld kogte kartofler eller godt rugbrød, salat eller råkost og en god gang hjemmelavet remoulade.