Selvom statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) beskriver den nye klimaaftale som vigtig og meget ambitiøs, så er der altså ikke lige så meget fut i den nye klimaaftale, som der blev lovet i januar. Men det var meget besværligt at nå til enighed på mødet, skriver dr.

Helle Thorning-Schmidt roser klimaaftalen med fine ord, men faktisk er den ikke så ambitiøs som EU-kommisionens foreslag tilbage i januar. Grunden til at politikkerne har måtte skære ned på kravene, er tilsynladende fordi alle 28 lande i EU er lige viljestærke.

‘Der er blevet sænket på nogle af barriererne, simpelthen for at det kunne lykkes for de 28 stats- og regeringsledere at enes i nat,’ siger Niels Kvale, korrespondent for DR, fra Bruxelles.

Både statsministeren og de andre EU-ledere mener, at den nye klimaaftale sikrer at EU er i spidsen inden for den grøn energi. Og så er de blot glade for, at de blev enige.

‘Og så var der en lettelse over, at det lykkedes at lande en aftale. Det var alt andet end let,’ fortæller Niels Kvale.

USA og Kina skal inspireres

Den nye klimaaftale indebærer at de 28 lande i EU skal udlede mindst 40 procent mindre CO2 om 15 år, end de gjorde i 1990. Derudover skal minimum 27 procent energi komme fra grønne energikilder i 2030. Yderligere skal man også reducere hverdagens udnyttelse af energi, hverdags-energiforbrug i form af bilkørsel eller brug af elektronik i hjemmet.

Med den nye klimaaftale håber EU at presse USA og Kina til at vedtage vigtige beslutninger omkring miljøet, ligesom man har gjort igår i Bruxelles. EU håber at mødes USA og Kina til det globale klimamøde næste år, og at USA og Kina møder op med vigtige regelsæt såsom EU’s nye klimaaftale.

‘Lige nu sidder der en lang række lande, ikke mindst USA og Kina, og holder øje med, hvad EU melder ud forud for klimaforhandlingerne i Paris,’ siger Niels Kvale og fortsætter:

‘Og der håber man på, at det her tal kan få dem til at melde ud med en høj målsætning’, mener han.

‘Mindst’ giver håb

Niels Kvale mener, at Danmark generelt er glad for at EU kom i mål med en ny klimaaftale. Og især at den indeholder regelsæt for vedvarende energi og energieffektiviteten, fordi flere lande aktivt prøvede at undgå netop disse to kategorier. Og så sætter man pris på at ordet ‘mindst’ indgår i regelsættet, fordi det lille ord kan ændre fremtidens grønne gang.

‘Og så er man også glad for, at ordet ‘mindst’ indgår, sådan at man senere kan gå hen og skrue op for nogle målsætninger,’ fortæller Niels Kvale.

I denne sammenhæng drømmer Danmark om, at især målene inden for energieffektiviteten bliver løftet yderligere.

Niels Kvale fortæller, at klimaorganisationers beregninger viser, at den nye klimaaftale vil give et resultat i 2030 på linje med tallene fra den gamle aftale. Det skyldes blandt andet den sløje aftale inden for effektivisering, og dette er det bærende element for hvorfor den nye aftale ikke er særlig ambitiøs.

Denne udtalelse er statsministeren bestemt ikke enig i, hun mener det er det rene volapyk.

‘Det er det rene volapyk. Det er vigtigt, at vi nu har et mål om, at vi skal reducere med mindst 40 procent. Det kommer ikke af sig selv,’ siger hun.

Polen får kvoter

Polen er et af de lande som ikke har fået nær så skrappe regler som de andre lande. Polen får nemlig op til 80 procent af deres energi fra kulkraftværker, hvilket vil sige at det vil tage dem meget lang tid at reducere udledningen af deres CO2.

Det viste sig til mødet at Polen og Tyskland snakkede bag lukkede døre om Polens situation. Det betyder, at det stadig gælder at give en CO2 kvote gratis til et andet land. Niels Kvale mener dog, at det er noget man skulle have lavet under en ny aftale.

‘Det var egentlig noget, man skulle have udfaset med en ny aftale, men det har polakkerne altså fået lov til,’ siger han og fortsætter:

‘Og det er der nok mange, der mener, strider mod den overordnede målsætning om klimaforbedringer,’ slutter Niels Kvale af.

Kilde:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/10/24/090309.htm