Det viser sig at bakterien campylobacter er mere bredt i økologiske kyllinger end i konventionelle kyllinger. Det skyldes at bakterien spredes med fluer, som økologiske kyllinger er tættere på i det de bevæger sig frit rundt, i modsætning til de konventionelle kyllinger som holdes inde og på den måde ikke kommer i kontakt med fluerne. Økologerne og Økologisk Landsforening søger efter hjælp og viden til at bekæmpe bakterien.
En del af det at have økologiske dyr indebærer at dyrerne kan bevæge sig frit omkring. Det gælder også for de økologiske kyllinger, som på gårdene kommer i kontakt med fluer. Det er dejligt at vide, at kyllingerne kan gå frit omkring, men det viser sig, at fluerne som kyllingerne er i kontakt med faktisk kan smitte dem med en bakterie. Det viser sig, at sidste år var 90 procent af de økologiske kyllingebesætninger smittet med campylobacter, alt imens der kun blev smittet 28 procent hos de konventionelle kyllingebesætninger. Økologer og Økologisk Landsforening efterlyser mere viden om bakterien og bekæmpelse af denne, skriver politikken.
Målinger fra DTU Fødevareinstituttet viser, at man har tre gange større risiko for at blive smittet med bakterien campylobacter når man spiser økologisk kylling, fordi de igennem deres dyrevelfærds-rettigheder omgås fluer, som kan smitte dem med bakterien. Ifølge målingerne var bakterien fundet i 90,3 procent af de slagtede økologiske kyllinger i 2013, hvorimod man kun fandt bakterien i 28,2 procent af de kyllinger som var opdrættet konventionelt.
Både den konventionelle og økologiske industri er begge igang med at finde løsninger til at bekæmpe bakterien, forskellen er bare, at man endnu ikke har nogen redskaber i den økologiske industri.
‘Der er ikke rigtig nogen af de redskaber, vi har, der er effektive overfor campylobacter i økologiske flokke’, fortæller Gudrun Sandø, dyrlæge og specialkonsulent i Førevarestyrelsen.
I de konventionelle kyllingebesætninger, forhindrer man fluerne til at komme ind til kyllingerne ved hjælp af insektnet eller insektværn. Det er en nem metode, fordi kyllingerne er samlet på et sted. Fluer er den dyrerart som spreder bakterien mest, fordi de selv hurtigt bliver smittet med den og på den måde fører den med sig ind i for eksempel en kyllingeflok.
På grund af dyrevelfærden skal økologiske kyllinger kunne bevæge sig frit rundt og opdrættes i åbne staldanlæg, og derfor er det umuligt at benytte de samme metoder som i en konventionel besætning forklarer dyrlægen fra Fødevarestyrelsen, og hun påpeger derudover at de ikke kan give nogle specifikke råd omkring håndteringen af økologisk kyllingekød i køkkenet.
‘Vi har nogle generelle råd om køkkenhygiejne, som man bør følge, uanset hvilken type kød der er tale om, men vi kan ikke gå ind og lave specialråd til økokyllinger eller udenlandske kyllinger, eller baseret på sæsonudsving i bakterieindholdet. Det vil blive alt for kompliceret’, siger Gudrun Sandø, dyrlæge og specialkonsulent i Førevarestyrelsen.
Økologerne er frustrerede
Både økologerne og Økologisk Landsforening er frustrerede over bakterien og situationen. De ved simpelthen ikke hvordan de skal bære sig ad.
‘Økologiske kyllinger er mere udsatte for at få campylobacter i og med, at de er økologiske og dermed har adgang til det fri. Vi vil gerne reducere risikoen for at dyrene får campylobacter, men vi savner viden om, hvordan og hvornår de får campylobacter. Før vi ved det, kan vi ikke vide, om vi kan reducere forekomsten i de levende dyr,’ siger Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent hos Økologisk Landsforening.
Derfor bliver problemet ført videre til slagterierne i stedet for besætningerne, hvor Sybille Kyed krydser fingrer for det nye forsøg med det danske system Sono-Steam, som skal prøves af på et engelsk fjerkræslagteri og Danpos fjerkræslagteri bliver en succes, det ser nemlig ud til at det er den eneste muliglige løsning indtil videre.
‘Vi ser meget gerne, at de får det forsøg gjort færdig med succes, for vi risikerer, at det er det eneste tiltag, der vil virke for økologiske producenter, der gerne vil opdrætte deres fjerkræ på en naturlig måde’, siger Sybille Kyed.
Kilde:
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/forbrugersikkerhed/ECE2446108/de-fleste-oeko-kyllinger-er-fyldt-med-bakterier/