Med alle de regler der er i dag omkring bagage og håndbagage, kan det være svært for rejsende at vide, hvad de egentlig må tage med i flyet og hvad de ikke må have med.

I de sidste par år er der kommet mere opmærksomhed på sikkerheden i lufthavne. Det er selvfølgelig en positiv ting, men eftersom man ikke må have vandflasker med igennem security, er der alt for mange plastikflasker der bliver smidt ud hver dag.

For at bekæmpe dette problem har man i Frankfurt lufthavn i Tyskland opstillet en maskine i terminal 1, hvor passagerne kan donere deres flasker. Maskinen viser så hvor meget flaskerne er værd, og passageren kan så bruge det beløb til at støtte velgørenhedsarbejde. Senere bliver flaskerne samlet og solgt til genbrugspladser.

Passagererne kan vælge imellem ‘Worldwide Wildlife Fund’, som beskytter jordens dyr og natur, ‘Luftfahrt ohne Grenzen’, som er en humanitær luftfarts organisation, og sidst men ikke mindst, den lokale fødevarebank ‘Frankfurter Tafel or Franziskustreff’, som giver mad til de hjemløse.

Ifølge lufthavnen, så er det sådan at hvis passagererne ikke kan vælge, så bliver pengene automatisk doneret til WWF – ‘Worldwide Wildlife Fund’.

Website: www.fraport.com

Kilde: http://www.springwise.com/?s=bottles%20airport&cat=13&country=&d=2012-09-15|2014-09-15&date_type=Last_2%20years