Der findes utroligt mange kemikalier i hjemmet. Både cremer, møbler og køkkenredskaber er fyldte med kemi for at de kan opfylde vores kran som forbrugere. Men den store mængde giftstoffer der hele tiden tilføjes for at forbedre et produkt, kan nemt gå hen og blive et problem for miljøet og et sundhedsproblem for os forbrugere.

Der findes store mængder kemikalier i vores hjem, som på mange måder gør hverdagen meget lettere. Vores stegepander afviser fedt og vand, vores møbler tager ikke imod snavs og så videre. Men eftersom vi har kemi alle steder, så kan kemikalierne også volde os problemer. Især parabener og phthalater er nogle af de kemiske forme, som hurtigt kan blusse op i hjemmet mener Teknologisk Institut.

REACH-direktivet er EUs kemikalielovgivning fra 2006, som indebærer fælles regler for alle EU-lande, for på den måde at beskytte miljøet, befolkningernes sundhed og konkurrencen på kryds og tværs af landegrænserne. Med EU-reglerne kan man være sikker på at de forskellige lande ikke gør brug af de allerfarligste kemikalier. Men det viser sig, at det ikke er alle kemi-mængderne der er sat så højt som man ønsker det i Danmark. Eller at alle stoffer der er hormonforstyrrende, bliver helt forbudt at benytte, som man ønsker i Danmark. Det bedste råd til brug af kemikalier, er at gå efter de svanemærkede produkter og ikke bruge mere end nødvendigt mener Lisbeth Engel Hansen, som er chef for kriterieudvikling hos Miljømærkning Danmark.

‘Det bedste råd er at bruge miljømærkede produkter og ikke at bruge mere af det enkelte produkt end nødvendigt,’ siger hun. Svanemærket og Blomsten, forlanger nemlig mindre kemikalier i produkterne end hvad der er regler for inden for EU.

Hun forklarer, at der er visse kemikalier der kan krydse hinanden og på den måde gøre de kemiske  stoffer værre, hvilket de europæiske regler slet ikke tager hensyn til. Denne krydsning kalder man for cocktaileffekten eller kombinationseffekten.

‘Miljømærkerne stiller typisk krav, der går længere end lovgivningen, når der vel og mærke er eksperter, der har vurderet, at der er gode grunde til at begrænse eller forbyde brugen af lovlige stoffer. På den måde er miljømærkerne med til at fortynde den cocktail af kemi, som vi bliver udsat for fra de ting, vi omgiver os med,’ fortæller Lisbeth Engel Hansen. 

Ud over at der er kemi omkring alle mennesker, så er der forskellige grupper som er mere udsatte end andre, blandt andet er småbørn i farezonen for de kemikalier der findes i hjemmene. Tøj og tekstiler er ofte fyldt med giftige kemikalier, og derfor anbefaler Lisbeth Engel Hansen, at man altid vasker sine tekstiler inden de tages i brug.

‘I forhold til boligen er det vigtigt at gøre rent jævnligt og lufte ud flere gange dagligt, da nogle skadelige stoffer kan samle sig i støv. Tekstiler – både tøj, sengetøj og duge – bør vaskes, før de tages i brug, hvis de ikke er miljømærkede,’ forklarer hun.

Kemikalier der forstyrrer vores hormonbalance

Parabener, phthalater og fluorstoffer er tre grupper af kemikalier, som indeholder mange stoffer hvor nogle af dem forstyrrer vores hormoner i kroppen. Derfor er der særligt opmærksomhed på disse.

‘Når vi taler om parabener, phthalater og fluorstoffer, er der inden for hver af disse tre grupper tale om mange stoffer, og ikke alle er lige skadelige. Mange af stofferne inden for de tre grupper er dog hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. For alle svanemærkede plejeprodukter gælder det, at de ikke må indeholde stoffer, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende. På tilsvarende måde må svanemærket mad- og bagepapir ikke være belagt med fluorstoffer,’ siger Lisbeth Engel Hansen. 

Produkter som bagepapir, papir- og muffinsforme, pizzabakker og emballager generelt er nogle af de varer som normalt indeholder fluorstoffer. Stofferne bliver flittigt brugt i produkter som disse, fordi de har en stor evne til at afvise fedt, snavs og vand. Og fordi de netop bruges så flittigt mange steder, er der bekymring for hvor hormonforstyrrende de reelt er.

Fordi stofferne findes i så mange mad-emballager, er der også store sandsynligheder for at de smitter af på den mad som opholdes i emballagen og at vi på den måde får det ind i kroppen under et måltid. Så hvis man ønsker at skære ned af indholdet af fluorstoffer, kan man undgå fast-food, og på den måde undgå mad som har været tæt på stofferne. Man kan også med fordel hælde maden fra sine emballage over i et glas eller porcelænsbeholdere.

En dansk regel omkring phthalater

Phthalater er et stof som virker blødgørende i plastik og bliver derfor flittigt brugt i legetøj. I Danmark er det dog ulovligt at benytte, sælge eller importere legetøj med dette giftstof til børn under 3 år. Dette forbud er en specifik dansk regel og gælder kun i Danmark og ikke i de andre EU-lande.

Hvis ældre legetøj gives til yngre børn, skal man være opmærksom på at de danske regler blev ændret i 1999 og sidst i 2007. Udover at phthalater bliver brugt i legetøj, benyttes det også i vinylgulve, fugemasser, ledninger og plastduge. Udover at stoffet benyttes i produkter, skal man være opmærksom på at det ikke bliver siddende i produktet, men også bliver overførst til støv og luft i hjemmet.

Med nyt legetøj kan det hjælpe at stille dem udenfor, inden de tages i brug af barnet. Det var ellers planlagt at Danmark skulle lave et nationalt forbud mod fire phthalater i december 2015, men denne særregel blev underkendt ved en EU-afgørelse. Heldighvis kan man ikke finde disse fire typer phthalater i de svanemærkede produkter, hvor man naturligt ser stoffet brugt i samme typer produkter, men som ikke har det nordiske svanemærke.

‘Svanen og Blomsten har også forbud mod en række andre phthalater i produkter, der indeholder væsentlige mængder plast og dermed muligvis indeholder phthalater; dette omfatter produkter til boligen, som f.eks. gulve, vinduer og bygningsplader. 

Miljømærkerne stiller krav til indholdet af phthalater i elektronikprodukter, idet en lang række phthalater ikke må være i hoveddelene af produktet af hensyn til sundhedsbelastende forurening af indeklimaet. Der kan dog godt være phthalater i de små ledninger inde i produktet,’ siger Lisbeth Engel Hansen fra Miljømærkning Danmark. 

En del af phthalaterne beregnes for at forstyrre den naturlige hormonbalance, og Miljøstyrelsen oplyser at dyreforsøg har vist, at de hormonforstyrrende stoffer kan påvirke evnen til at forplante sig. Normalt indeholder cremer, shampoo og kosmetik parabener, som er et konserveringsmiddel der får produktet til at holde i længere tid. Derudover benyttes parabener også for at undgå svampe og bakterier i produkterne. Hvis man ønsker at undgå parabener, er der flere mærker der lancerer parabenefrie serier i dag, både dyre og billige mærker som man kan finde i Matas, The Body Shop og i helsekostbutikker.

‘Man kan undgå parabener i plejeprodukter ved at vælge svanemærkede produkter, for Svanen tillader ikke brug af parabener i den slags produkter,’ siger Lisbeth Engel Hansen fra Miljømærkning Danmark.

Forfatter: Redaktionen på ecolove