Det statskontrollerede røde Ø-mærke har siden år 2009 haft selskab af Det Økologiske Spisemærke i bronze, sølv og guld – Det er et statskontrolleret bevis på, at spisesteder satser på økologi. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet der er økologiske. Spisestederne opgør økologiandelen i enten kroner eller kilo.
Det Økologiske Spisemærke bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, som netop også administrerer reglerne på området. Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening samarbejder om at udbrede og informere om Det Økologiske Spisemærke.
Der kræves dokumentation af de økologiske råvareindkøb og udarbejdelse af en råvarepolitik. I den indgår der også en nødplan, som beskriver, hvad man gør, hvis de føde- og drikkevarer, der bruges i køkkenet, indimellem ikke kan skaffes økologisk. Gæsterne skal kunne se Råvarepolitikken på spisestedet.
Kilde: Fødevarestyrelsen.