Nogle mennesker har tendens til at være sukker-forskrækket, også når det kommer til frugtsukker. Derfor undgår de ofte bananer, da de har et højt indhold af frugtsukker. Men her er fem gode grunde til, hvorfor vi burde elske bananer og spise flere af dem. Bananer er nemlig fyldt med fibre, mineraler og så kan de gøre dig endnu sundere.

Ernæringsekspert Cynthia Sass forklarer, at folk der har problemer med en dårlig fordøjelse, roligt kan spise bananer for at hjælpe på dette problem. Bananer hjælper nemlig mod flere maveproblemer, siger eksperten.

Bananer indeholder fibre

En almindelig banan – økologisk størrelse, indeholder 3,1 gram fibre, som både er uopløselige og opløselige. Det at bananen indeholder disse to slags fibre, hjælper både hvis man går for ofte på toilettet eller hvis man har forstoppelse.

‘Bananer neutraliserer surhedsgraden i maven og hjælper med at mindske irritation,’ siger Cynthia Saas, der også forklarer, at en banan kan hjælpe mod halsbrand og mavesår.

Bananer skaber gode bakterier i maven 

I flere fødevarer som fx yoghurt, kan man finde de gode probiotika-bakterier som er gode for fordøjelsen. Bakterien præbiotika er en anden slags god bakterie, som også hjælper på fordøjelsen og som blandt andet findes i bananer. Præbiotika kan ikke fordøjes af menneskernes tarme, men den er god på den måde, at den giver næring til probiotika som vi får fra yoghurten. 

‘De hjælper de gode probiotika med at vokse,’ siger Cynthia Sass, og det er ved dette samarbejde mellem de to bakterier, at man kan lave en sund fordøjelse og tarm.

Naturens energibar

Der er mange der drikker en energidrik eller spiser en energibar efter træning, men disse produkter indeholder normalt også store dele af kemi, og faktisk kan man erstatte dem med naturens energibar: en banan. Ud over du vil få energi, vil du fra bananen også få antioxidanter, naturlige sødestoffer og kalium som lindrer dine muskelsmerter.

Bananer kan øge stofskiftet

Der er meget stivelse i bananer, som der også findes i kulhydratrige fødevarer, og det mener ernæringseksperten kan hjælpe folk med at holde vægten nede. Man vil kunne forblive slank, fordi din krop vil bruge tid på at nedbryde stivelsen samtidig med at den også holder dig mæt.

Stabilt blodtryk

Bananer har et højt indhold af kalium, som hjælper med at regulerer blodtrykket.

‘Det udløser nyrerne til at frigive overskydende natrium og den væske, som kroppen ellers holder fast på,’ forklarer Cynthia Sass.

Bananer kan dermed hjælpe blodtrykket og i den forbindelse også hjertet, så der er ingen grund til at være forskrækket over indeholdet af frugtsukker i bananerne. Man skal med bananer, ligesom med alle andre fødevarer, sørge for at spise en varieret kost og ikke overspise af en enkelt fødevare.

Kilde: http://www.avisen.dk/her-er-5-gode-grunde-til-at-elske-bananer_294252.aspx

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk