De fleste danskere har hørt rygter om, at der er trænge vilkår i de konventionelle svinestalde, at pattegrise bliver overmedicineret med antibiotika og at grislinger får klippet halen af. Alligevel foretrækker de danske forbrugere at købe det konventionelle svinekød frem for det økologiske.
Tal fra Danmarks Statestik viser, at 30% af den mælk som bliver solgt i Danmark er økologisk, det samme er hvert fjedre æggebakke, men når det kommer til økologisk svinekød, skal vi helt ned til 1-2%.
Uvidenhed omkring økologisk kød
Helle Bossen, som er markedskonsulent i Økologisk Landsforening forklarer at forbrugerne foretrækker det konventionelle svinekød, fordi de ikke er villige til at betale ekstra penge for det økologiske kød, da de ikke ved nok om forskellene på de to industrier.
‘Hvis forbrugerne skal være villige til at betale en prisforskel, skal de kende til forskellen på kødet. Men de mangler viden om, hvad forskellen på økologisk, konventionelt og andre typer af svinekød er,’ siger Helle Bossen.
Mickey Gjerris, lektor i biotek ved Københavns Universitet, påstår at der er en uskreven kontrakt imellem forbrugerne og landbruget.
‘Landbruget effektiviserer, og forbrugerne vil gerne have så meget kød som muligt så billigt som muligt. Vi ved, at det ikke er helt ok for dyrene, men bliver ved’, forklarer han.
Økonomisk og økologisk balance
Lars Aarup, som er analysechef hos Coop, forklarer at de danske forbrugere mener at de har støttet den økologiske produktion nok, ved at putte et et par enkelte økologiske varer i indkøbsvognen. Han forklarer at det økologiske kød somregel er en sidsteprioritering.
‘Hvis du kun køber én økologisk vare, er det mælk. Hvis du køber mere, er det grøntsager. Først derefter er det æg og så kød, der kommer i kurven, og på det tidspunkt, føler mange, at de har købt økologisk nok. Der er simpelthen en grænse,’ forklarer han.
Lars Aarup mener også, at forbrugerne ikke ved nok om forskellen på de to industrier og at der er for stor prisforskel på konventionelt svinekød og økologisk svinekød.
‘Økologi ligger mere lige for, når man taler om æbler og sprøjtemidler’, siger han.
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/01/21/121816.htm