En ny rapport viser, at der vil komme ekstreme oversvømmelser i Danmark. Men eksperterne bag rapporten fortæller også, at med internationale klimaaftaler, kan vi reducere oversvømmelserne en stor del.
Det er med sikkerhed, at Danmark vil lide under vandstigninger i det kommende århundredede. Men hvis vi kan lokke gode internationale klimaaftaler i hus, så kan oversvømmelserne ændres fra at være ekstreme, til at være moderate mener forskningsleder ved DMI, Jens Hesselbjerg.
Jens Hesselbjerg er en af eksperterne bag Miljøministeriets rapport, der tyder på at vandet stiger mellem 70-100 centimeter ved kysterne i Danmark. Det gør de i hvert fald, som verden er skruet sammen lige nu, for at ændre situationen har vi brug for internationalt samarbejde med at lave ændringer i forbruget af fossile brændstoffer.
‘Hvis der ikke sker voldsomme ændringer i forbrug af fossile brændstoffer, så ender vi op med meget betydelige vandstandsstigninger,’ siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Fra ekstrem til moderat
Forskningslederen er en del af FN’s klimapanel, som blandt andet ser på resultaterne af den måde som menneskerne påvirker jorden på og dermed også kommer med muligheder og forbedringer. De har sat en temperaturstigning på to grader, som viser at med disse få grader vil vandstigningerne holde sig på et moderat niveau. Moderat er en okay tilstand i denne situation, fordi det i Danmark kun vil medføre en stigning af vandet på 20-30 cm.
‘Og moderat betyder for Danmarks vedkommende en størrelsesordning på 20-30 centimeter i det her århundrede. Men hvis vi ikke holder den under to grader, så er både 70 centimeter og over en meter mulige udkom i det her århundrede,’ siger Jens Hesselbjerg Christensen.
I rapporten gør forskerne det tydeligt, at det er den menneskelige påvirkning, som har ændret klimaet så voldsomt de sidste 50 år. I den sammenhæng er det yderst vigtigt at alle jordens ledere indgår en aftale om at mindske den skadelige opførsel.
EU er klar men FN mangler
EU’s lande er allerede blevet enige om at de skal reducere deres CO2-udslip med 40 procent siden 1990 inden år 2030. Dette er en begyndelse, men Danmark har en meget våd fremtid i sigte, hvis ikke resten af verdens ledere hopper med på den grønne bølge.
‘Det er en meget dyster fremtid, vi går i møde, medmindre vi lykkes med at vende skuden, og der kommer klimaaftaler. Og initiativet fra EU er jo et pip i den rigtige retning. Det skal så op på verdensplan,’ siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Effekt på alle lande
Allerede til næste år skal alle verdens ledere diskutere klodens miljøsituation i Paris, og selvom der indtil videre har været mange uoverensstemmelser iblandt lederne, så er Jens Hesselbjerg alligevel optimistisk. Det er han fordi det ikke kun er Danmark som vil lide af klimaets ændringer, men fordi det vil påvirke alle lande. Der er mere og mere fokus på klimaet og lederne er begyndt at lytte mere til videnskaben. Det egentlige problem er, hvem der skal betale regningen.
‘Men problemets omfang er stort, og de her dystre tal, som vi har for Danmark, de gælder stort set alle andre også, så jeg har en forhåbning om, at man kan enes om noget, som føre til en undgåelse af de værst tænkelige forhold, som vi liner op i rapporten,’ fortæller forskeren.
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2014/10/120201.htm