Når dørene slår op til nordens største øko messe idag, vil 25 danske øko virksomheder være repræsenterede. Økologisk landsforening drager sammen med de danske virksomheder til Malmø hvor Organic Food Fair afholdes.
Svenskerne interesse for økologi har været stigende de seneste år, og til stor glæde for de danske øko producenter.
Den svenske dagligvarehandel melder om et rekord stort salg, -hele 23 procent har de svenske forbrugere lagt i indkøbskurven i første halvår af 2016. Og en stor del af disse produkter stammer fra danske producenter.
Den danske eksport af økologiske vare til Sverige er fordoblet på bare fem år. I 2009 lød eksporten på 145 mio. kr. frem til 2014 hvor omsætningen fra steget til 295 mio. kr. Alene i 2014 voksede den økologiske eksport til Sverige med hele 42 procent.
“Det er især økologisk frugt og grønt og mejerivarer, der bliver eksporteret til Sverige. Men i takt med den kraftigt stigende efterspørgsel på økologi i Sverige, breder efterspørgslen fra de svenske dagligvarekæder sig også til andre typer danske øko-varer. Så vi forventer helt klart, at den positive udvikling vil fortsætte“, siger Helene Birk, markedschef for eksportfremme i Økologisk Landsforening.
Øko varer promoveres i stor stil på messen
Helene Birk står den 16. og 17. november i spidsen for et rekordstort dansk eksportfremstød på Nordic Organic Food Fair i Malmø. De danske virksomheder vil her står klar med deres økologiske produkter, hvor mange internationale kunder vil komme.
“Øko-væksten i de nordiske lande – og i Sverige i særdeleshed – rummer et meget stort eksportpotentiale for danske virksomheder. Indkøberne har i høj grad blikket rettet mod Danmark, når det gælder økologi. Vores position som førende øko-nation med verdens højeste økologiske markedsandel samt den professionalisme, innovation og troværdighed, som de danske øko-virksomheder repræsenterer, vækker stor interesse på de spirende øko-markeder i udlandet”, forklarer Helene Birk.
Hun har i løbet af året afholdt møder med en stribe dagligvarekæder og grossister i Sverige, Norge og Finland, der har meldt deres ankomst på den danske fællesstand til Nordic Organic Food Fair.
Stort salgspotientale rundt om hjørnet
En af de virksomheder, indkøberne kan møde, er Tvedemose Økologi, der producerer friske, økologiske champignon.
“Vi har allerede en fod indenfor i den svenske foodservice-sektor, og vi håber nu, at messen kan bidrage til, at vi også får hul igennem til den svenske dagligvarehandel. Det er et oplagt eksportmarked for os, fordi den økologiske efterspørgsel vokser markant i Sverige, og fordi det jo ligger lige i vores baghave”, siger Kirsten Hansen, medejer af Tvedemose Økologi.
Den danske fællesstand på Nordic Organic Food Fair vil være den største stand på hele messen.
Helene Birk fra Økologisk Landsforening er sat på messens konferenceprogram.
“Økologisk Landsforening er blevet bedt om at holde en præsentation om succesen bag den danske økologi-udvikling. Både myndighedspersoner og repræsentanter fra den nordiske dagligvarehandel er interesseret i at høre om de danske tiltag for at øge økologi-andelen både i detailsektoren og i foodservice-sektoren. Og vi deler gerne ud af de danske erfaringer”, forklarer Helene Birk, som afholder præsentationen på messens første dag.
Stigende øko-salg i Norden
- Sverige = 23 procent vækst (1. halvår 2016)
- Norge = 21,5 procent vækst (1. halvår 2016)
- Finland = 12 procent vækst (2015)
- Danmark = 18 procent vækst (1. halvår 2016)