Citronfromage er der noget så skønt, som en omgang luftig og frisk en af slagsen med syrligt sødme i perfekt kombination.
Desserten kan sagtens tilberedes om formiddagen eller aftenen før!
Citronfromage
4 personer
30 minutter & 3-4 timer på køl inden servering
Ingredienser
- 3 blade husblas
- 2 æggeblommer
- 2 æggehvider
- 65 g rørsukker
- Revet citronskal af 2 usprøjtede citroner (ca. 1 spsk)
- 2/3 dl citronsaft (fra de citroner, du har brugt skallen af)
- 1 1/2 dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Start med at lægge husblas i blød i en stor skål med koldt vand, sørg for at alle tre blade er godt dækket med vand og lad det stå i ca. 10 minutter.
- Hæld vandet fra husblassen og forbered et vandbad. En skål sættes i en gryde med kogende vand. Kom husblas i skålen og sluk for vandet. Rør rundt til husblassen er helt smeltet, det tager kun lige et øjeblik.
- Tag skålen op af vandet og lad den stå et øjeblik, i mens æggeblommer og sukker piskes i en ren skål til helt lys, luftig æggesnaps – brug en håndmikse og sørg for at piske grundigt, så alle sukkerkornene bliver opløst, pisk til sidst revet citronskal i æggesnapsen.
- I skålen med husblas piskes nu citronsaft i med et piskeris og derefter hældes citronsaft/husblas langsomt i æggesnapsen, mens der piskes med håndmikseren til det er helt jævnt fordelt. Pisk hellere lige et halvt minut forlænge her, for at sikre, at der ikke kommer husblasklumper i den færdige citronfromage.
- I en ren skål piskes flødeskum luftigt og vendes forsigtigt i æggesnapsen med en dej-skraber.
- Vask derefter skål og piskekroge af, tør grundigt og pisk æggehviderne helt fuldstændig stive – det skal være sådan at de danner små toppe og man kan vende skålen uden at æggehviden falder ud.
- Rør først forsigtigt men grundigt en spsk af den stive æggehvide i skålen med citronfromage uden at slå luften ud af den luftige flødeskum – derefter vendes nænsomt resten af æggehviden i.