Lav din chokoladekage på boghvedemel – det har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet calcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor. Boghvede er letfordøjelig og velegnet som diætmad.
Boghvede omtales ofte som en kornsort, men boghveden er faktisk en bogagtig nød, der pga. dens sammensætning og forarbejdning anvendes som korn. Boghvedemel kan bruges til grød, blinis eller bagning.
Chokoladekage (Glutenfri)
6 personer
45 minutter
Ingredienser
- 125 g boghvedemel
- 3 spsk rå kakaopulver
- 4 spsk agavesirup
- 1/2 tsk natron
- 1/2 tsk bagepulver
- 1 æg
- 75 g smør / ghee
- 1,25 dl vand
- Flormelis som pynt
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 170 grader.
- Smelt smøret i en gryde og lad den køle af.
- Smør en springform og drys den med lidt mel.
- Sigt de tørre dele sammen.
- Kom æg, smeltet smør og vand i og pisk med mixer.
Dejen hældes i en bradepande ca. 23×33 cm. Bages på næst nederste rille ca. 35 minutter ved 170 grader C. alm. ovn.
Tip:
Kagen skal ikke bages for meget, den skal være lidt klæg i midten, så er den mums.