Take-away behøver ikke at gå på kompromis med kvalitet og sundhed – Det er konceptet bag GLAD! Her kan du spise dig sund og stærk i økologisk take-away lavet fra bunden.

Alle retter på menukortet er hjemmelavede af gode friske råvarer. GLAD! har det økologiske guldmærke for spisesteder, hvilket betyder at 90-100% af GLAD’s råvarer er økologiske. For os hænger bæredygtighed, miljø og dyrevelfærd nemlig sammen med smag, kvalitet og sundhed.

Hos GLAD! har vi hver dag et stort udvalg af lækker mad, både til den småsultne, den meget sultne og selvfølgelig også den lækkersultne! Vi serverer alt fra morgenmad, sandwich, suppe og varme retter samt et væld af smukke og friske salater, der varierer fra dag til dag. Vi bager vores eget koldthævede brød dagen igennem, og du kan vælge mellem alt fra boller, knækbrød og rugbrød. Vi har altid glutenfri varianter.

Har du lyst til lidt sødt, har vi et stort udvalg af friskbagte og lækre kager. De er måske nok lige så syndige, som de smager, men hos GLAD! synes vi, at der skal være plads til en sød forkælelse, og vi bager efter den smag, man bliver glad af! Her er selvfølgelig også glutenfri varianter. Hertil kan du selvfølgelig altid få en god kop økokaffe eller te af den variant du foretrækker, eller du kan prøve en af vores sunde og smukke juicer og smoothies, som vi sammensætter af frisk frugt og grønt og friskpresser efter bestilling.

GLAD! er stedet, hvor du kan bestille brunch til aftensmad, og hvor der er tid til, at du selv kan sammensætte din helt egen menu fra køledisken. Og hvad er så grunden til navnet GLAD!? Det skyldes vores glade og venlige personale, som skaber den helt særlige stemning!

Hos GLAD! er det først til mølle! Vi tager desværre ikke imod bordbestillinger, da vi har begrænsede siddepladser i caféen. Da maden bliver lavet fra bunden af friske råvarer, kan der desuden forekomme lidt ventetid. Af samme årsag serveres maden, så snart den er færdig.

Har du et kommende arrangement laver vi hos GLAD! både mad og bager kager til dine gæster! Læs mere under fanen ”Events”.

Det Økologiske Spisemærke i guld
Det Økologiske Spisemærke i guld

Adresse:

Frederiks Allé 127
8000 Århus C
Tlf.: 86 18 77 33
E-mail: [email protected]
Web: www.spisdigglad.dk