Det er kommet på mode at spise biodynamisk rent mad, som før i tiden kun blev spist af hippier. I dag er den unge generation hoppet med på bio-bølgen og det er en stor trend at spise de rene fødevarer. De biodynamiske produkter suger de unge til sig både med sin smag, men også med sin etik og renlighed.

Det er blevet en trend for mange mennesker, men især unge, at købe økologiske og biodynamiske lokale varer. Smag, etik, renlighed og velfærd, er nogle af de værdier som suger de unge til sig. Den naturlige måde at lade maden gro på og dens derfor store smag er yderligere grunde til at de kan vinde de unges hjerter. De unge kræver nemlig kød, mælk, frugt og grøntsager dyrket med tålmodighed og omhu, fødevarer som faktisk altid er blevet anbefalet af dygtige kokke men som længe har været som uden for rækkevidde.

Sundheden der medfører i ren mad, er noget som de unge er opmærksomme på, hvilket er en værdi som de unge automatisk vil videreføre til sine børn.

‘Der er kommet en ny generation af unge, som er mere opmærksomme på sundhed. Når de får børn, bliver bevidstheden om at leve og spise sundt kun endnu større,’ fortæller projektleder i Biodynamisk Forening, Klaus Loehr-Petersen.

Livsstilseksperten Henrik Byager er helt enig, han har nemlig også set at det er blevet ‘in’ at spise de biodynamiske fødevarer.

‘Det er blevet ‘cool’ blandt de mere veluddannede unge ikke bare at spise sundt, men også at skabe et biodynamisk madunivers, der er appellerende, lækkert, æstetisk og samtidig har en interessant historie, man kan fordybe sig i,’ siger han.

De biodynamiske principper har fælles kerne med økologien, forskellen er blot at biodynamikken har en større rækkevidde. Henrik Byager husker, at det er længe siden at de biodynamiske principper gik hånd i hånd med spiritualiteten og Rudolf Steiner, biodynamikken var dengang lidt for uhåndgribelige for de danske forbrugere.

Større forståelse for biodynamikken

Henrik Byager fortæller at der er kommet en større forståelse for hvad biodynamik er og at de danske forbrugere har fundet en mellemvej mellem sine værdier.

‘Der er kommet en ny vitalitet og en større forståelse for det biodynamiske, hvor man selv vælger til og fra. Hvor det tidligere mest var de velbjærgede drømmere på venstrefløjen, er det i dag en langt mere varieret forbrugergruppe. Man kan godt den ene dag spise biodynamisk og den næste dag gå om bord i dåsesuppe eller pizza. Og alligevel have sine grundlæggende værdier med markante holdninger til etik, dyrevelfærd og sundhed på plads,’ fortæller Henrik Byager.

På bare de sidste fem år, er de biodynamiske bedrifter så småt begyndt at stige i Danmark, hvilket har resulteret i at der i dag findes 40. Især på kassebåndene i supermarkederne, kan forbrugernes nye interesser ses.

Også butikkerne henter flere varer hjem og skaber varer med deres egne mærker med etik og god smag i munden. Den anden dag åbnede den tidligere Geranium-kok Mikkel Hesselager en ny butik der hedder ‘Spis min gris’ på Østerbro, hvor man blandet andet kan købe biodynamisk kød og mange andre produkter. Derudover har Aarsitiderne, som er den økologiske frugt- og grøntleverandør leveret flere og flere biodynamiske fødevarer rundt omkring end tidligere.

Coop følger interessen

Hos Coop holder man øje med udviklingen, men selvom udviklingen blomstrer ser det ikke ud til at fødevaregiganten ønsker flere biodynamiske varer i kæderne.

‘Der er ved at ske noget med interessen for biodynamik, det ved vi fra de mest grønne af vores kunder. Alligevel er det kun meget få, der konkret peger på et øget behov for biodynamiske fødevarer,’ siger Thomas Roland, afdelingschef for Coop Ansvarlighed, der arbejder med etisk handel, sundhed og miljø.

Han mener dog alligevel, at der er stor interesse fra forbrugerne på dette område fordi værdierne ligger på denne side.

‘I foråret spurgte vi vores kunder, hvad de savner i butikkerne, og det var meget, meget få, der specifikt nævnte biodynamik. Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at interessen ikke er der. For værdierne er der, og de ligger klart i tråd med tidsånden,’ forklarer han.

Under de 10 sidste år, har Biodynamisk Forening gjort en stor indsats for at nå ud til de danske forbrugere. De har blandt andet arbejdet for at møde dem igennem de sociale medier men også på blandt andet Roskilde Festival.

Sundheden der går i hånd med biodynamikken er på den anden side mere svær at dokumentere for. Men hvis man ønsker ikke at spise rester fra kemi, skal man vælge biodynamisk mad, fortæller Klaus Loehr-Petersen, fordi den biodynamiske mad har et større indhold af naturlige aromaer.

‘Afgrøden er sundere at spise, fordi den har en høj koncentration af naturlige aroma- og smagsstoffer, duftstoffer og andre forsvarsstoffer, som er vigtige for planten, men også er gavnlige for mennesker,’ forklarer han.

Kilde:

http://www.b.dk/mad/det-er-cool-at-spise-biodynamisk