Et biodynamisk landbrug behandler hele gården som en levende organisme hvor mangfoldigheden er vigtig. Den levende organisme består af de forskellige afgrøder, husdyr og mennesker på gården.

På nuværende tidspunkt er der omkring 40 biodynamiske landbrug i Danmark. Disse landbrug skal udover at opfylde alle kravene for økologisk landbrug og dyrehold også opfylde de særlige internationale Demeter krav:

  • Skal leve op til kravene for økologisk landbrug og husdyrhold.

– Omlægningstiden til biodynamisk landbrug tager længere tid.

– De biodynamiske præparater skal anvendes og hjælper med at styrke livskræfterne i kompost, jord og planter. De biodynamiske præparater indeholder røllike, kamille, brændenælde, egebark, baldrian, mælkebøtte, kisel og kogødning.
– Der skal bruges kompost som indeholder de biodynamiske præparater til gødskning af markerne.

– Der må ikke bruges gylle eller ajle fra konventionelle landbrug.

– Jorden må ikke dampbehandles.

– Der må ikke benyttes UVC-lys til bestråling af planter (mod skimmel og svamp).

– Markerne skal dyrkes med sædskifte.

– Der skal være husdyr på gården (overvejende drøvtyggere) eller i et fast samarbejde med en anden biodynamisk gård.

– Dyrene må kun fodres med biodynamisk og økologisk foder.

– Det er forbudt af afhorne dyrene (herunder; kvæg, geder og får).

– Bonden skal være med til at sikre et socialt og kunstnerisk miljø på gården.

Biodynamiske landbrug bliver både kontrolleret af de statslige myndigheder for økologisk jordbrug i Danmark samt Demeterforbundet.

Yderligere fakta omkring biodynamiske produkter:

– Biodynamiske produkter har kun 10 tilladte tilsætningsstoffer i modsætning til f.eks. 40 tilladte tilsætningsstoffer i økologiske produkter og hele 374 tilladte tilsætningsstoffer i konventionelle produkter.

– Demeter mærkede produkter må ikke indeholde kunstigt tilføjet nitrit eller nitrat.

– Mælkeprodukter må ikke være homogeniseret eller UHT-behandlet.

– Safter skal være pressede og må ikke være lavet af koncentrater blandet med vand.

– Mikrobølger må ikke bruges til til f.eks.pasteurisering eller optøning.

– Hammermøller må ikke bruges til formaling af kornprodukter, stenmøller og stenkværne er godkendt.

De væsentligste forskelle på Demeter- og økologireglerne:
En bedrift skal have et dyrehold (overvejende drøvtyggere) eller indgå i et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug
De biodynamiske markpræparater skal anvendes til hver afgrøde hvert år
Konventionel gylle og ajle må ikke anvendes på biodynamiske jorde
Kvæg må ikke afhornes og indkøbt kvæg må ikke være afhornet
Alt foder skal være biodynamisk eller økologisk efter nærmere angivelser
Gødning skal tilsættes de biodynamiske kompostpræparater
Indkøbt gødning skal komposteres og tilsættes kompostpræparaterne
Der må generelt højst tilføres gødning med 112 kg N/ha. pr. år i gennemsnit
Tilførslen af indkøbt gødning må ikke overstige 40 kg N/ha
Der må ikke anvendes CMS-hybride sorter (GMO-lignende fremstilling)
Rækkedampning mod ukrudt er forbudt
UVC-lys må ikke anvendes til bestråling af planter (mod svamp og skimmel)
Nanoteknologiske stoffer må ikke anvendes

Vedr. forarbejdning bl.a.:
Ialt er kun 14 tilsætningsstoffer tilladt til Demeter-produkter mod 45 til økologiske produkter
Der er må ikke anvendes nitrit eller nitrat i Demeter-produkter
Mikrobølger må ikke anvendes
Homogenisering og UHT-behandling af mælkeprodukter er ikke tilladt
Safter skal være pressesafter og må ikke laves af koncentrater og vand
Korn må ikke formales i hammermøller  

Kilde:
Foreningen for biodynamisk jordbrug.