En forskning viser, at manglen på D-vitamin er langt farligere end først antaget. Det viser sig, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet, kan betyde en tidligere død, eller fremme sygdomme som diabetes og kræft. Heldighvis kan vi opfylde vores deporter for vitaminet igennem solens stråler og maden vi spiser.
En forskning viser, at man har øget risiko for en række sygdomme, hvis man har for lavt indhold af D-vitamin i blodet. Derfor er det vigtigt at have en god D-vitamin balance mener professer Børge Nordestgaard, som er en af forskerne der har fundet frem til den nye viden. Professoren råder folk til at fylde sig med vitaminet den naturlige vej og ikke proppe sig med tilskud. Solen er den største og vigtigste kilde til D-vitamin, så han anbefaler at man bruger tid ude i solens stråler i løbet af sommerhalvåret. Der findes nemlig ikke særligt store mængder af vitaminet i fødevarer, og det er derfor svært at spise sig til D-vitamin.
D-vitamin fra solens stråler
Man kan danne D-vitamin fra solens stråler i løbet af sommer halvåret. Mængden af D-vitamin varierer alt efter hvor længe man opholder sig i solen og hvor stærk solens UVB-stråling er. I Danmark er solens lys fra maj til september så stærk, at vitaminet bliver dannet i kroppen i løbet af et par minutter midt på dagen.
Fra oktober til april er solens stråler for svag til at kunne danne vitaminet i kroppen, derfor er det vigtigt at have fyldt sin krop op inden, da kroppen automatisk vil tage af det som allerede er i kroppen. Derfor er det også almindeligt at vores kroppe i Danmark, indeholder et lavere niveau af vitaminet om vinteren end om sommeren.
D-vitamin fra kosten
Det er mere udfordrende at få dækket behovet af D-vitamin fra kosten, end det er fra solen. Kostundersøgelser viser, at mennesker kun får dækket en meget lille del af kroppens behov for D-vitamin igennem kosten. Det skyldes at man kun kan spise sig til D-vitamin igennem fede fisk som fx. laks, sild og makrel. Men man kan også være heldig at finde små dele i æg, kød og mælk.
I planteriget kan man kun finde D-vitaminer i små mængder i få svampte-arter, så derfor må man vælge de fede fisk i vinterhalvåret for at være sikker på at få dækket sit behov.
Hvordan får man nok D-vitamin?
For at sikre at man får den mængde D-vitamin som kroppen har behov for, anbefales det at man spiser 350 gram fisk om ugen, hvoraf 200 gram af fiskene er fede fisk. Det er vigtigt at variere sine fiskemåltider, da fisk indeholder forurening. Forureningen er ikke giftig, men det anbefales alligevel ikke at spise for meget af samme fisketype. 350 gram svarer cirka til fisk to gange om ugen.
Derudover anbefales det at lade sin hud få sol minimum 10 minutter hver dag i løbet af sommerhalvåret. Man skal dog gøre det med måde, og ikke brænde huden som jo også kan være skadeligt og i værste fald øge risikoen for hudkræft.
Hvis man bruger solcreme mindsker man ikke modtagelsen af D-vitamin, fordi solcreme stadig lader nogle UV-stråler komme igennem. Men kan også sagtens suge vitaminet til sig, selvom man opholder sig i skyggen.
Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk
Kilde: http://www.dr.dk/levnu/krop/saadan-faar-du-d-vitamin