Ansvarligt produceret etisk og miljørigtigt tøj, gerne økologisk, som er produceret under ansvarlige forhold, er blevet en trend
Cowboybukser – eller denim – er lavet af bomuld. Bomuldsplanten dyrkes i store dele af verden – både i Vesten og blandt tredjeverdenslande. I konventionelle bomuldslandbrug anvendes store mængder pesticider og gødning – jorden udpines, bønderne skades af kemikalierne – og det gør lokalmiljøet i øvrigt også.
Blanche blev skabt af danskerne Mette Fredin og Melissa Bech, der besluttede sig for at gøre noget ved dette problem, ved at starte et bæredygtigt denim brand i 2017. Brandet har siden haft stor succes, og er allerede repræsenteret i 7 lande foruden 22 butikker i Danmark.
Mette Fredin Christensen, der har erfaring med at starte brands op – senest 2NDDAY, som hun skabte fra bunden og var chefdesigner for i næsten 8 år. Melissa Bech er også et kendt navn i modebranchen for hendes job som salgsansvarlig for Wood Wood og Norse Projects Women, samt fra hendes tid som moderedaktør på Cover.
Teamet bag Blanche har tidligere udtalt:
“Vi vil skabe et brand, som folk kan stole på – når forbrugeren står med et Blanche-produkt i hånden, har vi truffet alle de bæredygtige beslutninger på forhånd, hvad angår materialevalg, leverandører, certificeringer og transport. Vi er dog godt klar over, at vi ikke kan indfri alle vores målsætninger fra første kollektion, så brandet vil løbende blive mere og mere bæredygtigt,”
Find den nærmeste forhandler her
Website: Blanchecph.com
Forfatter: Redaktionen på ecolove