Æbleskiver med kærnemælk

Æbler indeholder C-,E-, K-, B1-, B2-, B6-vitaminer, som hjælper immunforsvaret, og desuden mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne. De indeholder dertil et plantestof, der kan bekæmpe kræftceller. Desuden indeholder æbler kulhydratet pektin, som sænker kolesteroltallet, og som øger mængden af de gode tarmbakterier, der sørger for en god fordøjelse.

Æbleskiver med kærnemælk

  40-45 stk.

 45 minutter

Ingredienser

  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 1 tsk. natron
  • revet skal af ½ citron eller 2 tsk. citronsaft (10 ml)
  • 3 æg
  • ca. 4 dl kærnemælk
  • fedtstof til bagningen
  • evt. ¼ tsk. stødt kardemomme

Pynt og tilbehør:

  • evt. flormelis
  • evt. sukker
  • evt. syltetøj

Fremgangsmåde

  1. Bland mel, salt, sukker, natron og revet citronskal, hvis den benyttes i stedet for citronsaft, samt eventuelt stødt kardemomme.
  2. Pisk æggeblommer og kærnemælk sammen, tilsæt citronsaft, hvis den benyttes i stedet for revet citronskal, og rør melblandingen i.
  3. Hvis man kun anvender ét piskeris eller benytter én håndmikser (røremaskine) med påsatte piskeris til piskning af flere adskilte ingredienser, må piskeriset (ene) vaskes grundigt og tørres mellem hver piskning af de enkelte adskilte ingredienser.
  4. Lad dejen hvile (hæve) ca. ½ time.
  5. Pisk æggehviderne stive og vend (rør) dem i dejen, som hældes i en kande.
  6. Æbleskivepanden opvarmes, og lidt kokosolie hældes i hvert hul (før hver enkelt bagning).
  7. Fyld hullerne trekvart op med dej. Vend æbleskiverne med en grillpind, når de begynder at stivne og hæve i kanterne.
  8. Bag dem ved jævn varme i 6-8 minutter. Det er vigtigt, at æbleskiverne bages ved jævn varme, så de bliver gennembagte, samtidig med at de får en gylden og sprød skorpe.
  9. Æbleskiverne er bagte, når en træpind stikkes ind i midten og kommer ren ud, uden at der hænger dej ved den.
  10. Hold æbleskiverne varme i ovnen under bagningen. En høj bradepande fores med brunt papir og æbleskiverne lægges i, efterhånden som de bliver bagt. Ovnen skal være ca. 100°C varm, og ovn døren skal stå på klem, ellers bliver æbleskiverne bløde.

Tip:

Æbleskiverne kan også dybfryses.