Oplysningerne om økologi, biodynamik, astma, parfumeallergi og dyrevelfærd har ført til, at vi nu fremover også vil blive informeret om risiko for allergi ved ikke-færdigpakkede fødevarer på restauranter og i butikker.
D. 13. december 2014 blev det fastgjort, at der er nye regler for allergi-mærkninger i EU. Det betyder at livet bliver lidt lettere for allergikere, da de nemmere kan undgå de fødevarer, som de har reaktioner over for. Tilbage i 2004, blev der lavet regler om, at færdigpakkede fødevarer skulle have et mærke, som viste, at den pågældende varer indeholder ingredienser, som kan udløse en allergisk reaktion.
D. 13. december blev denne regel udvidet, som indebærer, at ikke-færdigpakkede fødevarer også skal have et mærke som viser, om der er ingredienser i varen som kan udløse allergi eller ej. Det skriver DR.
Det er de fjorten mest almindelige allergener, som skal oplyses.
Heriblandt:
- Glutenholdige kornprodukter
- Krebsdyr
- Æg
- Fisk
- Jordnødder
- Soja
- Mælk (herunder laktose)
- Nødder
- Selleri
- Sennep
- Sesamfrø
- Svovldioxid og sulfitter
- Lupin
- Bløddyr
Denne nye regel betyder, at vi vil blive informeret om de fjorten mest almindelige allergener, når vi bestiller mad på et spisested, en café, eller når vi handler hos slagteren, bageren eller køber fastfood på tankstationen.
Reglerne er fælles for hele EU
Reglerne gælder alle lande, der er medlem af EU, men hvert enkelt land bestemmer selv, hvordan de vil informere kunderne om ingredienserne.
Her i Danmark har Fødevarestyrelsen lavet en vejledning, der siger, at alle butikker, restauranter, caféer og spisesteder skal kunne oplyse, om der findes ingredienser i maden, som kan udløse allergi.
Måden at gøre det på, er for eksempel at anvende en ingrediensliste på menukortet, eller at tjeneren kan vejlede mundtligt. Man kan også informere igennem sin hjemmeside eller en app.
God nyhed for allergikerne
De nye regler vil skabe et større fokus på allergi og dermed mener Astma-Allergi Danmark, at det er en rigtig god nyhed, at de nye regler er blevet lavet.
’Virksomhederne skal i øget omfang være opmærksom på fødevareallergenerne. Specielt ved indkøb, håndtering og opbevaring af råvarer, men også ved forberedelse og madproduktion så det sikres, at de kan identificeres i de forskellige varer og retter, når en allergiker efterspørger information,’ siger fagchefen og den fagligt ansvarlige for fødevareallergi hos Asta-Allergi Danmark, Betina Hjorth og fortsætter:
’Derfor ser vi rutinemæssig uddannelse af personalet i identificering og håndtering af de 14 fødevareallergener som essentielt. Det bliver spændende at følge, hvordan virksomhederne vil leve op til den nye lovgivning, og vi hører gerne om erfaringerne fra både virksomheder og forbrugere.’
Ændringer af de gamle regler
De nye regler medfører også, at de gamle regler har fået nogle ændringer for mærkningerne på de færdigpakkede varer.
I det nye år, vil vi fremover tydeligt se, hvis en færdiglavet fødevare indeholder nogle af de ovennævnte ingredienser. De kommer til syne ved, at ingrediensen er fremhævet med fed, understreget eller kursiv skrift, eller med en tydelig baggrundsfarve eller versale bogstaver.
Ikke alle mærkninger er lovkrav
Det eneste som Astma-Allergi Danmark er skuffede over er, at det ikke kom igennem i EU, at mærkningen også skal tydeliggøre ’kan indeholde spor af’, da det også kan have konsekvenser for allergikere. Disse mærker er frivillige og op til producenten.
EU arbejder på at fremme en metode til, hvordan man kan lave en risikovurdering, så ordningen af ’kan indeholde spor af’ kan blive et lovkrav, men de forventer først at være nået i mål med dette i 2017.