Den amerikanske kemi- og gensplejsningsvirksomhed Monsanto, der er blandt verdens førende producenter af gensplejsede grøntsager, stopper deres gensplejsningsforsøg i Danmark. Det vækker stor glæde hos Greenpeace at der ikke kommer til at vokse f.eks. genmodificerede sukkerroer eller majs i dansk jord foreløbigt.
Monsanto har ført en aggressiv strategi om at få indført diverse GMO afgrøder til produktion i Europa og i samme periode har Greenpeace gjort hvad de kunne for at forhindre GMO afgrøder i naturen. GMO medarbejderen fra Greenpeace, Dan Belusa, mener at Monsanto har træffet en fornuftig beslutning. Hans holdning er at det både er godt for naturen og for landbruget, da gensplejsning er et teknologilevn fra 1990’erne som siden er blevet overgået af bedre teknologier.
Hos Enhedslisten håber man at dette er med til at bane vej for et konkret forbud mod dyrkning af GMO afgrøder i Danmark. Dette kan nemlig hjælpe Danmark med at blive markedsført som et land som garanterer GMO-fri dyrkningsmetoder og udvikling af frø. Et konkret forbud vil derfor give økologien i Danmark langt bedre muligheder fremover.
På nuværende tidspunkt har Monsanto opgivet deres gensplejsningsforsøg i de fleste europæiske lande, dog bliver der fortsat lavet forsøg i Tjekkiet, Spanien og Portugal.