Lige nu er det i Hjørring, at 1100 konventionelle landmænd og lodsejere er blevet tilbudt et gratis økologisk omlægningstjek af bedrift og jord. Tilbuddet er til landmænd der ejer jord i områder, hvor der indvindes grundvand. Der er over 20 kommuner som deltager i projektet.

Danmark bliver mere og mere forelsket i økologi, ikke bare i supermarkederne, hvor de danske forbrugere køber størst mængde af økologi i hele verden, men også i kommunerne vinder økologien på den politiske dagsorden. Hele 22 af Danmarks kommuner er allerede igang med at udnytte det økologiske landbrug til miljøpolitisk redskab, fx ved at tilbyde et omlægningstjek til konventionelle landmænd og lodsejere der har grund på områder der har grundvandsinteresser.

Lige nu er det 1100 landmænd og lodsejere i Hjørring, som der i løbet af de næste par dage vil modtage et brev med et tilbud om et gratis økotjek af deres jord.

‘Vi ser det som en god mulighed for landmænd i de her områder. Helt gratis får de hjælp til at overveje, om deres bedrift kan drives økologisk og samtidig bidrage ekstra til beskyttelsen af naturen eller grundvandet,’ siger Knud Suhr, Teknik – og Miljø, Hjørring Kommune.

Økotjekket er meget velkommen i kommunerne

Økologisk Landsforenings rejsehold gennemførte fra 2011-2013 flere hundrede omlægningstjek i 12 forskellige kommuner. Nu er der 10 kommuner tilbage, heriblandt Hjørring kommune, som deltager i projektet. Inden projektet er omme, vil der være tilbudt 10.000 omlægningstjek hos 25-30 kommuner.

Økologikonsulenten Mads Vinther hos Økologisk Landsforening og lederen af projektet, har selv gennemført mange af omlægningstjekkene, og har på sin rejse igennem Danmark mødt mange landmænd, som allerede var interesserede i at omlægge til økologisk grund.

‘I nogle områder kan det være et genstridigt puslespil at få landbrug til at passe sammen med andre samfundsinteresserer i natur og miljø. Men brikkerne er ofte lettere at få på plads, hvis arealerne dyrkes uden pesticider og kunstgødning. Derfor er det for mange landmænd i de udpegede områder naturligt at overveje en økologisk strategi for bedriftens fremtidige udvikling,’ siger Mads Vinther, der understreger, at et omlægningstjek er både uforpligtende og anonymt.

I mange tilfælde, har Økologisk Landsforening ikke blot tilbudt omlægningstjekkene til landsmænd og lodsejere, men til hele kommunen.

Natur & Landbrugskommissionen anbefaler projektet

Projektet som foregår i diverse kommuner hedder ‘Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark’, er med støtte fra EU og Fødevareministeriet og bliver udført af Økologisk Landsforening. Projektet startede ud som et pilotprojekt i 12 kommuner tilbage i 2011, men allerede i 2013 anbefaldede Natur & Landbrugskommissionen, at regeringen burde brede projektet ud til hele landet.

Kilde:

http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/nov/oekotjek-til-1100-hjoerring-landmaend.aspx