Danskerne som er nogle af de mest miljøbevidste mennesker på Jorden, har fået en fjedreplads i at være klodens mest klimabelastende folk. Kun oliestaterne Qatar, Kuwait og Forenede Arabiske Emirater overgår Danmark i at overbelaste Jorden.
Tallene er fra Living Report 2014, som blev udgivet i dag af Verdensnaturfonden WWF.
‘Det er en absolut ringe placering’, siger generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF’s danske afdeling.
Tallene viser, hvor meget befolkninger bruger af naturressourcerne, som i denne sammenhæng både er mad fra landbrugsjorde, fisk fra havet, træ fra verdens skove, og havets og atmosfærens evne til at optage CO2 udledning fra olie, kul og naturgas når det bliver brændt.
Der er taget udgangspunkt i, hvad en borger forbruger og CO2 udledningen som er knyttet til denne produktion. Selvom danskerne er nogle af de mest miljøbevidste folk, sætter vi store spor af vores luksusliv her på Jorden. Tallene viser, at danskere belaster kloden med store mænger tøj, mad, rejser og mange andre luksusting som er let tilgængelige i et rigt land.
Madproduktionen i Danmark spiller også en stor rolle. I Danmark har vi et stort forbrug af animalske produkter som svinekød, ost og mælk som sætter et stort aftryk på plantens helbred. Det er især importen af tøj og sojaskrå fra Latinamerika til kødproduktionen som laver et markant aftryk på jorden, da sojaproduktionen rydder store skovarealer.
Måden Danmark er opbygget på
‘Det er måden, vi lever på, og måden, vi har indrettet samfundet på, der giver det store økologiske aftryk. Vores land består af veje, byer og hvedemarker – derimod er der næsten ingen natur. Oven i det forbruger vi alt for meget af blandt andet kød’, siger generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF Danmark.
Rapporten viser, at vi ville have brug for 4,5 jordkloder hvis resten af verdensbefolkningen levede ligesom danskerne.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) indrømmer at danskerne efterlader store aftryk på jorden, på grund af den gode velfærd vi har i landet.
‘Vi risikerer at undergrave vores velfærd, hvis vi bliver ved med at bruge klodens ressourcer flere gange på et år’, siger hun og fortæller, at der er en ressourcestrategi på vej fra Miljøministeriet.
En ressourcestrategi som skal hjælpe danskerne med at producere mindre affald end de gør i dag, og give danskerne større muligheder for at træffe grønnere valg. Miljøministeren ønsker, at man for eksempel skal have mulighed for at se, hvor stort et aftryk et stykke nyt tøj sætter på jorden, inden man køber det.
Opbrugt alle Jordens ressourcer i august
En god ting er, at danskernes CO2 udslip er lavere end mange andres landes. Lande som for eksempel USA. Men udledningen er desværre højere end hvad der er plads til ifølge John Nordbo som er klima- og miljøchef i WWF.
‘Derfor er der al mulig grund til fortsat at fokusere på den danske energipolitik,’ siger han.
Rapporten viser udover informationer om de forskellige befolkninger, at verdensbefolkningen på 7 milliarder mennesker tilsammen forbruger af Jordens ressourcer svarende til omkring 1 1/2 jordkloder om året. Sagt med andre ord, så betyder det, at vi cirka i augustmåned har brugt alle Jordens ressoucer for hele året.
Dette store overtræk vises blandt andet ved stigningen af drivhusgasser i atmosfæren, fældninger af træer og at de nye træer er langsommere om at vokse sig store. Og at der hvert år er færre og færre fisk i havene.
Presset stiger
Det ser ud til, at alle områder går i samme retning og at presset på Jorden stiger. Det skyldes blandt andet at verdensbefolkningen vokser og at de enkelte borgere bliver rigere og dermed begynder at forurene mere.
John Nordbo understreger, at Danmarks 4.-plads ikke er matematisk korrekt. Der har været nogle metodemæssige problemer som gør, at Danmark lige så vel kunnet have haft en 8. eller 10. plads.
Men han er dog helt sikker på at vi ligger inde for top 10.
Kilde:
http://politiken.dk/oekonomi/ressourceoekonomi/ECE2410065/miljoebevidste-danskere-belaster-kloden-som-en-oliestat/