Under Copenhagen Fashion Week var der et stort tøjmarked på Rådhuspladsen, hvor folk kunne bytte deres brugte tøj med andres tøj. På den måde kunne man finde nyt tøj og skille sig af med det gamle på en bæredygtig måde.
Det var i august måned at Copenhagen Fashion Week fandt sted, og hvor syv tons tøj blev byttet fra en ejer til en anden. Den danske idé om at bytte tøj skal nu være global. I New York bliver der mandag d. 15 september holdt Global Fashion Exchange, hvor idéen bliver præsenteret for de store modespillere på en pressekonference. Store kæder som H&M og Ford Motor Company deltager i projektet som Danish Fashion Institute vil præsentere.
Grundtanken bag konceptet ved at bytte tøj er, at en dansker hvert år smider mellem 10-25 kilo tøj ud, og en amerikaner smider omkring 30 kilo ud hvert år. Det laster miljøet meget, og man ønsker ved denne tøjbytte-idé at gøre forbrugere opmærksomme på den store miljøbelastning og gøre det muligt for folk at bytte sit brugte tøj til nyt tøj. Global Fashion Exchange skal både afholdes i New York, Los Angeles og mange andre storbyer i løbet af næste år.
Kilde:
http://soundvenue.com/mode/2014/09/baeredygtig-toejbytte-ide-skal-vaere-global-113309