Isbjørnen og den brune bjørn er to forskellige arter, det er nu slået fast af ‘ForskerZonen’, skriver videnskab.dk. Isbjørnen har nemlig udviklet sig til en selvstændig art igennem de sidste 100.000 år.
Alle ved, at de to bjørne lever to vidt forskellige liv, og ingen vil nogensinde tage fejl af dem. En isbjørn lever på havisen i arkis hvor den lever af fedtrige sæler. Den brune bjørn lever i skove og lever af bær, smådyr, insekter og fisk. Alligevel har det længe været sådan, at de to bjørne skulle høre under samme art og at isbjørnen i virkeligheden bare var en brun bjørn med hvid pels, og det var da også det postdoc og genforsker Eline Lorenzen lærte på Københavns Universitet da hun studerede biologi.
Men nu har hun, sammen med et forskerteam fra University of Carolina, Berkeley, Center for GeoGenetik, Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og BGI-Shenzen i Kina for ganske nylig været med til at fastslå at isbjørnen er en selvstændig art.
To forskellige arter
Når tidligere undersøgelser har vist de to bjørne som en art, er det fordi at forskerne kun har undersøgt cellernes mitokondrie-DNA (mitokondriegenomet) og ikke cellekernens DNA (kernegenomet).
Mitokondrierne er nemme og hurtige at arbejde med, men indeholder kun DNA-oplysninger fra moderen, og viser derfor ikke et fuldstændigt genetisk billede. Hvis man tilføjer cellekernernes DNA, som også indeholder celler fra faderen, viser der sig så store forskelle, at forskere nu kan slå fast, at det er to forskellige arter!
‘Vi blev meget overraskede, da vi stod med resultatet’, fortæller Eline Lorenzen. ‘Vi troede faktisk ikke rigtig på det, og vi brugte et par uger på systematisk at søge efter fejl i vores analyser. Men det viste sig simpelthen, at der var tale om to selvstændige arter. Men tre uger efter kom der i tidsskriftet Science en artikel med præcis den samme konklusion. Det var pisseærgerligt! Vi havde siddet med de her kolossale datamængder i to et halvt år – to et halvt år! – og knoklet og knoklet, og vi havde arbejdet med 100 isbjørneindivider, hvor vi havde kortlagt hele genomet, 20.000 gener. De andre havde kun kortlagt 14 gener, og så fik de en forside i Science. Jeg ved godt, det kan lyde latterligt for mange, men det med forsider går vi utroligt meget op i,’ grinte Eline Lorenzen.
Bjørnene tilpasser sig
Eline Lorenzen fortæller, at isbjørnen har udviklet sig så hurtigt til at leve i et arktiske område, er fordi at den på et tidspunkt blev udsat for et stort pres, hvor den blev nødt til at tilpasse sig de nye forhold.
Jorden oplevede for omkring 4-500.000 år siden en lang og varm mellemistid, som kan have fået den brune bjørn til at søge nordpå mod polarcirklen, men da da kulden vendte tilbage, er der en teori om at den brune bjørn har vendt tilbage mod varmere steder sydpå, men at en gruppe har været isoleret i kulden og været nødt til at tilpasse sig hvis de skulle overleve.
Derfor har forskere ledt efter gener, som skulle udkomme af selektionspresset, som den nye tilværelse i arktis ville påtvinge isbjørnene.
‘Vi har kortlagt de 20.000 gener hos hhv. isbjørnen og den brune bjørn og har søgt efter de gener, som er mest forskellige hos de to bjørne, og som har været under størst selektion hos isbjørnen. Vi har også søgt efter gener, hvor der er stor variation hos den brune bjørn, men ingen variation hos isbjørnen. Et gen, som har været under stærk selektion, har nemlig kun ganske få varianter, der er gode nok.’ fortæller Eline Lorenzen.
Forskerne har blandt andet ledt efter de gener, som gør at isbjørnen kan leve af sæl (som indeholder meget fedt), uden at lide af hjertekarsygdomme.
Eline Lorenzen fortæller ‘En isbjørn er afhængig af fedt. Diende unger drikker isbjørnemoderens mælk, der kan indeholde op til 30 procent fedt, og voksne bjørne lever hovedsageligt af sæler, som er ekstremt fedtholdige. Isbjørnene har store fedtdepoter under huden, som kan blive op til 11 centimeter tykke, og da de lever i en polarørken uden adgang til ferskvand det meste af året, er de afhængige af det vand, der er et biprodukt af nedbrydningen af fedt. Som hos kameler, hvor fedtet i puklerne bliver omdannet til vand.’
Dette forklarer også hvorfor forskerne fandt 20 gener ud af 20.000, har nodt at gøre med fedtsyrestofskifte og fedttransport i blodet.
‘Her har vi de gener, der sandsynligvis har været bestemmende for, at isbjørnen har kunnet tilpasse sig en ny niche i højarktis. Og det er interessant at se, at arten kan leve med et så højt fedtindtag og kolesterolindhold i blodet. Tilsvarende værdier hos mennesket ville give mange hjerte-kar-problemer og åreforkalkning. Vi ser, at mange gener, der er associerede med hjerte-kar-sygdomme, har været under et voldsomt selektionspres. Det kan forklare tilpasningen til en meget fed føde’ siger Eline Lorenzen.
Blandt de 20 gener, fandt man også ud af, at den lyse pels stammer fra mangel af pigmentkorn i selve pelsen.
Kilde:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/isbjornen-er-ikke-bare-en-brun-bjorn-med-hvid-pels
