Quinoa pizza bund

Denne økologiske pizzabund er vegansk og glutenfri, mætter dejligt og let at fordøje. Du kan servere en let salat til og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du vil komme ovenpå.

Quinoa frø indeholder lidt mere fedt, hvor en stor del består af omega 3 fedtsyrer, end mange andre korntyper som pasta og ris. Omega 3 fedtsyrer booster blodets indhold af det gode HDL kolesterol. Quinoa er desuden rig på kostfibre, der sænker mængden af dårligt kolesterol i blodet.

TITLE

  2 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 1 kop quinoa, gennemblødt i mindst 8 timer, skyllet og drænet
  • 1/4 – 1/2 kop vand
  • 2 spsk kokosolie
  • 3/4 tsk salt
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk Italiensk krydderiblandning∗
  • 1 spsk næringsgær

∗Lige dele oregano, timian, bønneurt, rosmarin, salvie, basilikum og peber. Stødes og blandes godt.

Fremgangsmåde

  1. Læg quinoa i blød i vand i mindst 8 timer. Skyl og dræn (Hvis du planlægger pizza til aftensmad, kan du lægge dem i blød om morgenen, inden du går på arbejde. Dette trin er afgørende, da opskriften ikke virker med tør quinoa.
  2. Tilsæt alle ingredienserne til en fødevareprocessor eller en højhastighedsblender og blend, indtil dejen ligner pandekagedej. Juster vandet efter behov.
  3. Forvarm ovnen til 220 grader og belæg en støbejernsspande eller lign. der kan gå i ovnen. kom lidt kokosolie i for at undgå den brænder på.
  4. Lad panden varme op i ovnen i ca. 10 minutter inden.
  5. Fjern panden fra ovnen og kom straks quinoa dejen i med en spatel for at jævne det ud efter behov.
  6. Placer dejen i ovnen i 20 minutter. Vend dejen og bag den i yderligere 10 minutter, eller indtil brun og sprød.

Her er et par forslag til fyldet; peberfrugter / løg / svampe/squash, hjemmelavet marinara sauce, friske tomatskiver og vegansk ost.