Fisk kan have det røde økologimærke, MSC- eller ASC-mærket. Fisk indeholder sunde fiskeolier og vitaminer, men konventionelt fiskeri har konsekvenser for miljøet, din sundhed og fiskenes dyrevelfærd. Overforbrug af antibiotika hos konventionelt opdrættede fisk kan forurene vandmiljøet og gøre bakterier antibiotikaresistente, og der kan være rester af sprøjtemidler i fiskenes foder. Konventionelle, vilde fisk kan blive overfisket, så bestande bliver truet eller uddør. Vil du træffe et mere bæredygtigt valg, skal du kigge efter 3 mærker, når du køber fisk.
Disse mærkerne stiller blandt andet krav til fiskenes levevilkår og miljøet. Her får du hjælp til at kende forskel på mærkerne.
Sojamarineret laks på grill
4 personer
30 minutter & 2 timer marinering
Ingredienser
- 800 g vild laks
- 3 spsk. sojasauce
- 1 cm frisk ingefær
- Skal og saft af 3 limefrugter
- 1 spsk. honning
- 1 frisk rød chili
Fremgangsmåde
- Rør sojasauce sammen med fintrevet ingefær, fintrevet limeskal, limesaft, honning og finthakket chili.
- Lad fisken trække i en beholder / pose i køleskabet et par timer – gerne natten over.
- Laksen grilles herefter på grillen i 10 minutter. Den må endelig ikke få for meget, må gerne være svag rosa i kødet. -Har du ikke en grill kan laksen også tilberedes i ovnen, hvor den skal have cirka 20 minutter ved 175 grader.
- Server fisken sammen med dampet spinat og grøntsagsspyd.