Fisk er sundt – i hvert fald er det dét, vi bliver fortalt. Men det kan være en god idé at være ekstra kritisk, når der skal vælges en fisk til middagsbordet. I dokumentaren Fillet Oh Fish bliver fiskeindustrien undersøgt og afsløret i nogle ubehagelige sandheder.
Mange har stadig et romantiseret syn på fiskeri, men sandheden er, at det billedet ikke er så perfekt når det kommer til stor-produktion af fødevarer.
I dag møder fiskeriet en række alvorlige problemer, lige fra overfiskeri til kemisk forurening og genetiske mutationer som følge af giftige miljøudsættelser. Som instruktørerne af dokumentaren bemærker, har det intensive fiskeopdræt og den globale forurening gjort, at kødet fra de fisk vi spiser er blevet en dødelig kemisk cocktail.
Alligevel er fiskeindustrien i et opsving, delvist grundet store anstrengelser for at holde den beskidte sandhed ude af offentlighedens syn.
Fiskeopdræt ligner umiddelbart en bæredygtig løsning på overfiskeri, men i virkeligheden skaber dambrug flere problemer end de løser.
Opdrættet laks – en af de mest giftige i verden?
Dokumentaren starter i Norge, og kigger på de forskellige kemikalier der bruges i dambruget. Kurt Oddekalv er en respekteret norsk miljøaktivist, som mener at lakseopdræt er en katastrofe for både miljøet og for menneskers sundhed.
Først og fremmest er der under fiskefarmene ophobet en stor mængde affald, som vrimler med bakterier og pesticider. Denne forurening kan frit sprede sig, idet farmene ligger i åbent vand.
Dertil kommer at en laksefarm kan holde helt op til 2 millioner laks på relativt lidt plads. Den begrænsede plads resulterer i sygdomme, som hurtigt spreder sig blandt de stressede laks.
For at bekæmpe sygdommene, som for eksempel lakselus, bliver der brugt en række farlige pesticider, hvoraf en af dem er kendt for at være giftig for nervesystemet.
Og forsker i toksologi Jerome Ruzzin kan bekræfte, at der i opdrættet laks er langt det højeste indhold af toksiner. Laksen blev testet sammen med en række forskellige fødevarer som bliver solgt i Norge.
Det viser sig, at opdrætslaks er fem gange mere giftig end nogen andre af de testede fødevarer. I forsøg med fodring af dyr, blev mus som fik opdrætslaks overvægtige og udviklede tykke lag af fedt omkring deres organer. Desuden fik de diabetes.
Torsken går ikke fri
Pesticiderne fjerner ikke bare skadedyr – de piller også ved fiskenes DNA og forårsager genetiske mutationer. I filmen vises der eksempler på muterede torsk, som ifølge Oddekalv udgør omkring halvdelen af de opdrættede torsk. Og mutationerne spreder sig til den vilde bestand af torsk, når hun-torsk slipper ud og yngler med vilde torsk.
Opdrætslaks har ikke lige så synlige mutationer, men mutationerne er der alligevel. Kødet fra opdrætslaks er sart, og brækker fra hinanden når det bøjes – en højst atypisk funktion for laks.
Fedtindholdet er også alarmerende. Vildlaks har et fedtindhold på 5 til 7 procent, mens fedtprocenten i opdrætslaks kan ligge på mellem 14,5 og 34.
Toksiner ophobes bedst i fedt, så det betyder altså, at opdrætslaks bærer rundt på en giftig cocktail.
De mest skadelige giftstoffer kommer overraskende nok ikke igennem pesticider og antibiotika – men fra det tørre fiskefoder.
Fiskefoderet er lavet af fisk fra Østersøen, og det er her problemet ligger. Østersøen er enormt forurenet, blandt andet fordi fabrikker smider deres giftige industriaffald ud i vandet. Men fremstillingsprocessen har også en betydning, idet der tilsættes forskellige stoffer til foderet – for eksempel Ethoxyquin, som blev udviklet af Monsanto i 1950’erne.
EU har stramme regler for tilladte niveauer af Ethoxyquin i frugt, grøntsager og kød, bare ikke for de fisk vi spiser. Kemikaliets effekt på mennesker er aldrig blevet fastslået.
Gå efter de vilde og de små
Hvis du på nuværende tidspunkt stadig ikke er helt klar til at lægge fiskene på hylden, så er der heldigvis nogle mindre giftige alternativer.
Er du vild med laks, er det bedste at gå efter vild laks fra Alaska. Laksen har et kort liv – kun omkring 3 år – så fisken indeholder ikke nær så meget kviksølv og andre toksiner. Laks fra Alaska er ikke tilladt at opdrætte i dambrug, så du kan altid være sikker på at det er vildlaks.
Et andet alternativ er de små fisk med ligeledes korte livscyklus, som sardiner og ansjoser. En god tommelfingerregel er, at gå efter de fisk der ligger nederst i fødekæden – de spiser nemlig ikke de fisk, som er fulde af giftstoffer.
Og generelt er det bedst at undgå fisk fra Østersøen.
Se dokumentaren Fillet Oh Fish her:
Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk