Frittata

Frittataen er i bund og grund det italienske svar på den danske æggekage

Frittata med gedeost og tomat

  2 personer

  20 minutter

Ingredienser

  • 4 æg
  • 2 æggehvider
  • 2 tomater
  • 200 g. gedeost

Rucolasalat:

  • 100 g. rucola
  • 1/2 bundt forårsløg
  • æbleeddike
  • olivenolie

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde:

  1. Start med at skære et lille kryds i bunden af tomaterne, og læg dem i en gryde med kogende vand i 15-20 sekunder. Tag dem op, og læg dem over i en skål med koldt vand. Pil så forsigtigt skindet af tomaterne og halver dem. Fjern de våde kerner, og skær tomatkødet i strimler.
  2. Forvarm ovnen på 220º. Pisk æg, æggehvider og salt sammen med et piskeris. Opvarm olie på en pande, som kan tåle at gå i ovnen. Hæld æggemassen på panden, og steg frittataen i 5-6 minutter ved middel varme, til bunden har sat sig.
  3. Dernæst fordeler du tomatstrimler og gedeost skåret i skiver oven på frittataen,  lad det falde lidt ned i æggemassen.
  4. Lad panden stege færdig inde i ovnen,  i 8-10 minutter, til overfladen er fast.
Rucolasalat:
  1. Rens forårsløgene, og snit dem fint. Skyl og tør rucolaen. Vend forårsløg og rucola med olivenolie og æbleeddike.
  2. Servering: Top frittataen med rucolasalaten, og sæt brød og smør frem på bordet.