Regeringen har valgt at forbyde 9 sprøjtegifte til bekæmpelse af mælkebøtter, da de kan være skadelige for børn. Helt præcist taler vi om sprøjtegifte som er skadelige hvis børnene vælger at lege på en nysprøjtet græsplæne. Man har også valgt at teste samtlige produkter på det danske marked som indeholder de samme aktive stoffer, for at tjekke deres skadevirkning. Det betyder at der kan komme flere forbud i fremtiden.
Testen af de 9 sprøjtegifte har vist at der kan være en mindre risiko for skader ved hyppige og længerevarende ophold på nysprøjtede græsplæner. Miljøministeren Kirsten Brosbøl (S), fremhæver at det er ny viden og at miljøministeriet gør brug af forsigtighedsprincippet når det kommer til at beskytte børn mod skadelige former for kemi.
Testresultaterne med de 9 nu forbudte sprøjtegifte viser at giftstofferne blive ophobet i kroppen på rotterne som har været brugt i forsøget. Forsøgsdyrene oplever også en øget vægt af nyrer som blodet bliver påvirket.
De 9 sprøjtegifte som er blevet forbudt per 1. juni 2014 er:
- Dicotex
- Herbatox Super
- Herbavæk Plænerens
- Bonus Plænerens
- Tanaco Plænerens
- Garden Plænerens
- CurEra Plænerens
- Toxan Plænerens
Miljøministeren opfordre også alle danske haveejere som stadigvæk skulle have nogen af de 9 eventuelle sprøjtegifte på lager til at smide disse ud.