De indsatte nyder nu godt af deres køkkener laver økologisk mad. Helt nøjagtigt mellem 30 -60 procent, og modtager derfor Det Økologiske Spisemærke i bronze
“Vi laver mad til alle arresthusene på Sjælland og Lolland-Falster, og en række andre steder. Vi har fået helt nye retter, fordi vi arbejder fra bunden af og har taget økologi med ind. Så der er sket en stor udvikling,” siger leder af produktionskøkkenet Henrik Drejer til DR Sjælland.
Økologi hjælper hele vejen rundt
Kriminalforsorgens køkkener leverer dagligt mad til 2000 indsatte i landets fængsler og arresthuse.
“Når en offentlig institution som Kriminalforsorgen omlægger så mange måltider til minimum 30 procent økologi hver dag, gør det en stor forskel. Det er eksempelvis med til at skåne flere millioner liter grundvand for rester af sprøjtegifte,” siger Rikke Thorøe Grønning, chefkonsulent i Økologisk Landsforening og ønsker tillykke med mærkerne.
Omlægningen til mere økologi er et samarbejde mellem Aalborg Universitets afdeling i København og Kriminalforsorgen – projektet har stået på et par år.
Kriminalforsorgen driver desuden godt 1400 hektar økologisk landbrug, og det er målet, at de indsatte skal producere mest mulig af de 1.000 ton mad, som hvert år bliver spist bag tremmerne i landets arresthuse og fængsler.
Forfatter: Redaktionen på ecolove