På trods af det store fokus på bæredygtighed og miljø der vinder mere frem i verden, er der især ét område der halter bagefter. Men heldigvis er der flere designere der kommer med løsninger på det problem.

Bæredygtig og miljøvenlig beklædning er ikke længere synonymt med hørbukser og fodformede sko. Flere store designere laver bæredygtig tøjproduktion – her er 3 bud på tøjmærker der er miljøbevidste uden at gå på kompromis med designet.

Stella McCartney

Datteren af Beatles sangeren, Paul McCartney, har længe været kendt for sin interesse i miljø og økologi. Og Stella McCartney, der voksede op som vegetar på en økologisk gård i England, har taget sine kerneværdier med i designet, som bærer hendes navn.

Der bliver for eksempel hverken brugt pels eller læder i produkterne, ikke kun fordi hun ikke selv spiser kød – men også fordi garvning af skind er klassificeret som en af de 5 mest miljøskadende virksomheder i verden. Økologisk bomuld og naturfarvning af materialer uden brug af stærke kemikalier, er nogle af de andre områder designeren har fokus på. 

Se mere her

Organic by John Patrick

Designeren John Patrick blev i de sene 90’ere opmærksom på den store forbrugerisme i det moderne samfund. Med den såkaldte ’fast fashion’ begyndte ny mode at opstå for derefter at forsvinde igen lige så hurtigt. Noget der virkelig satte gang i profitten for produktionsvirksomhederne, men uden tvivl også havde indflydelse på blandt andet miljøet.

I 2004 lancerede John Patrick sit signaturmærke Organic, som forsøger at forene skønhed med etik, og gøre grøn produktion global. Der er prioriteret økologiske materialer, fair arbejdsforhold og økologisk bevidsthed.

Se mere her

Rodarte

Kate og Laura Mulleavy startede deres virksomhed i Los Angeles i 2005, og siden da er det kun gået fremad for de to søstre. Deres design, under navnet Rodarte, er ofte set eller omtalt i blandt andet Vogue, og i 2010 stod pigerne for ballet-kostumerne til filmen Black Swan.

Rodarte har indført flere miljøvenlige initiativer i deres design, deriblandt brugen af kemikaliefri tøjfarve samt mindskning af spild ved at opfordre til håndlavet produktion og genbrug.

Se mere her

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk